Hoster mine lunger op

Jeg skrev for et par uger siden om hvordan jeg var 'behageligt syg'. Det er jeg så ikke længere, nu er jeg bare syg. Rigtig ubehageligt syg. Jeg har ikke ondt ud over en enkelt hovedpine hist og her. I stedet hoster jeg. Hoster hele dagen og hele natten. Langvarige tørre hosteanfald der efterlader mig udmattet og ugidelig. Ud over hosten er jeg frisk nok, eller det er i hvert fald hvad jeg går og bilder mig selv ind. Hvis jeg så prøver at foretage mig noget mere krævende end at sidde i sofahjørnet med en bog, så må jeg hurtigt opgive og sætte mig tilbage i sofaen. Det generer min stolthed at lade Kæresten skal tage sig af alt det praktiske i hjemmet. Han derimod ser på mig med kærlige medfølende øjne og undlader at beklage sig over manglende nattesøvn. Det store spørgsmål om om jeg har smittet er endnu ubesvaret. Heldigvis viser det sig at den eksamen jeg troede jeg skulle tage her i december skal jeg først tage i februar. Det giver mig lidt tid til at komme til hægterne igen før den eksamen jeg er sidst i januar. Mindre heldig kommer min jul nok til at være.