tirsdag den 29. april 2014

Tøjkrise

I dag kommer der en fotograf der skal tage nogle billeder til en artikel, og straks melder det eviggyldige kvindespørgsmål sig; JAMEN HVAD SKAL JEG DOG TAGE PÅ!!! For det er jo ikke bare et spørgsmål om hvilket out fit jeg ser tyndest ud i, eller hvilke farver der komplimenterer min tein bedst. En kvindes tøj er et statement om hvem hun skal forestille at være. "Du skal bare være dig selv" siger folk, men når nu "mig selv" har så mange facetter, og jeg kun har mulighed for at vise mere end én. Jeg taler ikke om at jeg vil klæde mig ud i det helt store skrud, men jeg ved at ét enkelt billede vil være indgangen til en helt artikel, og de fleste vil nok ikke engang nå fre til at læse teksten, så det ene out fit skal give en præsentation af mig, et mig sådan som jeg gerne vil have at folk ser mig.

Det næste problem er, at jeg faktisk ikke er særlig fotogen. det er ikke fordi jeg som sådan er grim, det er bare, at i det øjeblik der kommer et kamera op foran mig, så går ansigtsmusklerne i spasmer, hvilket bare næsten uden undtagelser giver et dårligt resultat. og hver gang jeg ser et dårligt billede af mig selv, tænker jeg automatisk, at det er fordi jeg er for fed, og så får jeg et par dårlige dage med meget skuffende slankemad.

Jeg får dog også noget godt ud af det. Det er en uge siden, at jeg besluttede at tage latin om, og jeg keder mig allerede temmelig meget. Et besøg af en fotograf vil være et frisk pust af liv, en afvigelse fra en monoton rytme, så når jeg først er kommet over min indledende tøjkrise, så skal det nok blive sjovt. Det kan vel ikke gå værre end at kaster et mistroisk blik på mig og siger; har du ikke noget andet du kan tage på?

lørdag den 26. april 2014

Sommerferieplaner

Jeg har fået meget ros for at tage fri fra universitetet, for at 'lytte til mig selv', og det er selvfølgelig ganske fint, det er altid rart at få ros. Jeg er da også glad for beslutningen, men det føles nu alligevel lidt som et nederlag. Nu hvor jeg holder fri, kan jeg dog virkelig mærke, hvor træt jeg er.

Mine egentlige sommerferieplaner er at genlære græsk, men for helvede hvor skal det bare ikke ske lige nu. Så snart jeg bare begynder at tænke på det, begynder det at snurre og spænde omme bag mine øjne. Men hvad skal jeg så lave? Et eller andet skal jeg jo give mig til. Jeg har derfor købt Keith Richards selvbiografi "Life" som er fuld af rock'n roll og hårde stoffer. 600 sider fyldt med fortællinger så vanvittige, at man godt kan glemme at det er sandt, eller i hvert fald nogenlunde sandt.

Hvad laver jeg ellers? Jeg går på kvindemusseet og sidder i caféen og diskuterer kussehår, jeg køber bøger, jeg kigger på fugle, jeg lytter til electro swing, jeg går til fysioterapeut for at få masseret mine balder, og jeg overvejer om jeg skal tage ordentligt tøj på når jeg skal ud, eller om jeg bare kan beholde mine lidt for behagelige joggingbukser på, også selvom jeg spekulerer på hvilken idiot der designer joggingbukser uden lommer, det er nemlig helt enormt upraktisk. Jeg ved ikke ligefrem om det er ting der vil gøre mig til et bedre menneske, eller klogere, men lige nu er det ikke noget jeg bruger meget tid på at spekulere på, jeg vil bare slappe af og have det sjovt.

onsdag den 23. april 2014

Om at indse min egen menneskelighed

Mange pædagoger har de sidste mange år været optaget af hele tiden at fortælle mig hvor fantastiske jeg er, og hver gang jeg prøver at sige dem imod, får jeg at vide, at jeg er alt for hård ved mig selv. Det er svært ikke at lade sig opsluge af deres ord, det er svært ikke at glemme at jeg bare er helt almindelig menneskelig. Nogle gange er jeg fantastisk, men mange gange er jeg bare helt normal, og nogle gange er jeg endda både halvhjertet og doven.

Det der er sket er at jeg er gået ned med stres. Det er ikke super alvorligt, men jeg vil ikke have, at det bliver værre, så jeg har besluttet at tage latin om til næste forårssemester. Fagligt kan jeg godt klare den, men psykisk begynder jeg at halte. En ting er at jeg går og er forvirret, noget helt andet er at få hjertebanken der er så slemt, at jeg fik en veninde til at ringe 1-1-2, men værst er det faktisk, at det går ud over maden og mit kropsbillede. Jeg kan mærke at min spiseforstyrrelse vender tilbage, og det skræmmer mig rigtig meget.

Det der skræmmer mig er ikke at det er særlig slemt lige nu, for det er det ikke. Det der skræmmer mig er, at hvis det bliver slemt, så står jeg meget alene med det. Det der hjalp mig sidst var nemlig den meget intensive pleje jeg kunne få på mit bosted, men det har jeg ikke længere mulighed for at få. Det generer mig samtidig at det skal være så skræmmende og at vi straks skal tage hånd om problemet. Andre mennesker kan have lov til at have perioder hvor det går godt, og andre perioder hvor det går mindre godt. Hvorfor kan jeg ikke også have lov til det? Spørgsmålet er, om det er fordi jeg er for svag til at kunne klare en dårlig periode, eller om det er fordi vi (mig og mine behandlere) bare er bange for at jeg ikke kan klare det.

Da jeg boede på mit bosted var jeg som et lille barn der faldt og slog mit knæ på livet, og så løb jeg grædende ind til mir/pædagogerne og fik et kram og blev trøstet, så flyttede jeg i egen lejlighed, og så skulle jeg pludselig til at være voksen. Jeg er 29 år, så det burde ikke være noget problem at blive voksen, og det er det sådan set heller ikke, men i en periode gik det bare helt forrygende stærkt, og måske kunne jeg ikke følge helt så godt med som jeg lige troede at jeg kunne. Måske trænger jeg til i en periode at sætte farten lidt ned finde mig selv som det så smukt hedder.

Det hele kan godt føles lidt som et nederlag, og jeg kan godt blive lidt nervøs for hvordan jeg skal få fire måneders sommerferie til at gå, men jeg tror at det er den rigtige beslutning.

mandag den 21. april 2014

Et tomt køleskab

Hold da helt ferie hvor jeg trængte til en ferie, og nu hvor den er næsten ovre, kunne jeg godt bruge en uge til. Jeg tog hjem til min far. Den dag jeg skulle af sted skrev min faglige mentor og spurgte til eksamenspensum, hvilket sendte mig ud i et akut anfald af stres/angst. Jeg valgte dog alligevel, at jeg ikke ville tage noget som helst latin med, for jeg ville have lov til at holde helt fri. Og jeg fik holdt fri. Jeg fik endda læst 4 skønlitterære bøger, den ene af dem endda to gange.

Jeg kom hjem i går efter at have været til min mors 60-års fødselsdagsbrunch. Det var hyggeligt, men jeg ville dog have ønsket at jeg havde spist mere, for påskedag er ikke nogen god dag at komme hjem til et tomt køleskab. Alt var lukket i går, og alt er lukket i dag, og jeg er sulten. hvis jeg ikke finder noget der har åbent, må jeg overleve på havregrød med vand, æg og rugbrød med peanutbutter. Jeg bliver træt bare ved tanken.

Jeg kunne nok tage min cykel og tage på en ekspedition rundt i byen, men jeg er bare så frygtelig træt, at jeg helst bare vil sidde herhjemme og lave ingenting. Jeg bliver så træt ved tanken om at besøge butikker jeg ikke kender, at jeg får kvalme.

Jeg savner helt mine spiseforstyrrede dage, hvor jeg uden de store problemer bare kunne klare mig uden mad, men det kan jeg ikke længere. Dengang kunne jeg ligge i min seng sa svag og rystende af sult, at det var en pine bare at rejse sig for at gå på toilettet. Jeg kunne gå hele dage, hvor alt jeg foretog mig var, at bruge alt mit fokus på bare ikke at spise. I dag bliver jeg irritabel, bare jeg ryster lidt på hænderne eller min mave knurre.

søndag den 13. april 2014

Påskeferie

Jeg tager lige et par dages påskeferie

fredag den 11. april 2014

På Moesgård Museum

I går var jeg ude på Mosgård Museum for at lege amatørarkæolog. Vi skulle solde noget jord fra udgravninger rundt omkring i Midtjylland. Solde betyder, at man tager en skovlfuld jord og ler og sier det med vand over en stor rist. Jeg har gjort det en gang før med mit sommerunihold, men dengang var det sommer og jorden var løs og gik nemt igennem. Denne gang var vejret godt, men stadig forår, og jorden var noget klæbrigt stads som skulle bearbejdes længe før det gik nok i opløsning til at gå igennem sien. Det var hårdt arbejde, og mudret van sprøjtede til alle sider, især sprøjtede det over på mig. Sjældent har jeg været så beskidt, men det gjorde ikke noget, for jeg var klædt på til lejligheden.

Sidst jeg var af sted havde jeg begynderheldet med mig, og jeg fandt både en metalring og et lille bitte stykke oxyderet bronze. Denne gang var jeg knap så heldig, men det var okay, for mig handlede det mest om at komme ud og lave noget fysisk, komme væk fra skrivebordet, væk fra bøgerne, ud og få noget jord op under neglene. Selvfølgelig kunne det have været sejt, hvis jeg havde noget der kunne vises frem, men jeg trængte bare til at komme ud. Ham jeg soldede sammen med arrangerede at en af arkæologerne gav os en fremvisning af de fund som var blevet gjort. En anden af arkæologerne spurgte mistroisk hvad en teolog lavede sådan et sted. Bare rolig, jeg der ikke for at presse en kristen teori ned over hovedet på en ikke kristen æra, jeg er der bare fordi jeg synes, at det er spændende, men man kan godt sige, at en kultur er skabt af sin historie, så hvis man beskæftiger sig med kulturen, hvorunder troen også hører, så er det vigtigt at forstå historien, og så kunne jeg enten læse en bog, eller jeg kunne stå og lytte til en mere erfaren amatørarkæolog fortælle historier.

Dagen startede kl 9 og sluttede kl 15, hvilket var alt for lang en dag, så hen imod enden, blev jeg sjusket, hvilket gik mig meget på, da jeg godt kan lide at gøre tingene ordentligt. Til sidst kunne jeg simpelthen ikke mere. Jeg sov godt i nat, men jeg er simpelthen så træt, at jeg har enormt svært ved at koncentrere mig.

tirsdag den 8. april 2014

Smerte og koncentration

Det gør ondt i min hofte, men det er ikke sådan en altoverdøvende smerte, det er mere en konstant nappen i balden, hvilket gør det enormt svært at koncentrere sig om noget som helst. Forestil dig, at du skulle lave dine lektier, samtidig med at der var en der hele tiden prikkede dig på skulderen.Jeg har ikke rigtigt fået lavet noget i løbet af den sidste uge. Min lærer er som sædvanlig meget forstående, men jeg er smertefuldt bevidst om de store huller jeg har i pensum.

På fredag går vi på påskeferie, og efter ferien er der 2½ uge tilbage til læseferien, og så kommer eksamenen. Som landet ligger nu, ligger jeg ikke til at dumpe, men jeg ligger heller ikke til nogen imponerende karakter, og det ville ikke være noget problem, for jeg ville have over en måned til at læse op på det, bortset fra at jeg har smerter i hoften og jeg er bange for at de bliver ved og forhindrer mig i at læse op til eksamenen.

Panikken begynder at sætte ind. Det er ikke sådan rigtig slemt, men nok til at det knuger i brystet og jeg har en lille smule kvalme. Det burde være en motivationsfaktor, der gjorde, at jeg satte mig ned og kom i gang, bortset fra, at der den sidste uge har siddet en and og nappet mig i numsen, og den driver mig til vanvid

søndag den 6. april 2014

Smerter i hoften

Jeg har igennem lang tid døjet med smerter i hoften. Det var egentlig blevet bedre, men pludselig kom de tilbage. Måske var det de nye sko jeg købte, måske har jeg fået træk, det er ikke til at vide, men i hvert fald gør det aller helvedes ondt, så jeg må endnu engang gribe til lommerne og betale for en fysioterapeut. Det bliver en dyr omgang. Jeg kunne godt vælge at gå et billigere sted hen, men tag nu i torsdags. Jeg skulle lave et stræk, og så pludselig begyndte det at gøre meget voldsomt ondt. Det viste sig at det var mine æggestokke der havde sat sig i klemme, så de skulle lige sættes på plads igen. Jeg ved ikke hvordan i har det, men hvis nogen på regelmæssig basis skal rode rundt nede i mit underliv, så vil jeg gerne have en jeg stoler rigtig meget på.

I går havde jeg nogle ærinder nede i byen. Jeg bryder mig meget lidt om at shoppe, men især hader jeg at shoppe på tidspunkter hvor der er mange mennesker nede i byen, så jeg tog en tidlig bus. Når man kommer ned til byen før kl 10 en lørdag morgen er der ikke mange steder man kan søge ly for regnen, ud over cafeer og Salling.Jeg valgte Salling, og når jeg nu var der, kunne jeg jo lige købe mig et par uldne underbukser, lårlange. Aldrig har jeg ejet mere usexet undertøj, men hvis det hjælper så er det vel det værd, og jeg behøves vel ikke at tage dem på hvis jeg skal på date, med mindre vi skal på restaurant og får et bord ved døren.

Den egentlige grund til at jeg har købt dem er, at jeg skal på en arkæologisk udgravning på torsdag, og jeg har en fornemmelse af at det godt kan blive en kølig affære. Jeg kunne sikkert godt melde fra med henvisning til smerter, men jeg har et meget stort behov lige nu for at komme ud og lave noget der ikke er latin, også selvom jeg faktisk ikke får lavet helt så meget latin som jeg burde, for de tegninger jeg skrev om forleden dag optager rigtig meget af mim tid. Sådan er det hver gang jeg får en ny hobby.

fredag den 4. april 2014

Freud og mig

zentangles
Jeg er inde i en periode hvor jeg er meget stresset, hvilket betyder, at min aftenangst er vendt tilbage. Aftenangst er det jeg får, når dagens kræfter er ved at være opbrugt, og jeg bare sumper hen foran fjernsynet. Det er på det tidspunkt af dagen, hvor jeg ikke har kræfter til at kæmpe imod de svære følelser, og hvor jeg ikke har kræfter til at aflede min opmærksomhed.

Jeg har altid fundet, at puslespil er gode i sådanne situationer, men de fylder også en forfærdelig messe. Min psykolog foreslog mig derfor det der hedder zentangles, hvilket er et navn jeg ikke kan udstå. Zen er godt i østen, men i vesten bliver det så fordrejet og forvrænget, at det giver mig kuldegysninger, men man kan jeg ikke dømme en aktivitet på dets navn alene, så jeg ville i det mindste give det et forsøg.

Først følte jeg mig lidt fjollet, så begyndte det egentlig at blive helt sjovt, og inden længe var jeg helt besat. Jeg har altid godt kunnet lide at tegne, men en tegning eller et maleri er tit et længere projekt, hvor man kan ødelægge det hele bare en enkel lille detalje går galt. De her tegninger er mindre prætentiøse. Hvert lille felt er et kort og afgrænset projekt. Nogle af dem er simple og andre mere komplicerede, men ingen af dem er for komplicerede. 

Jeg sendte billedet til min psykolog og sagde, at nu havde hun sat mig i arbejde, så nu var det hendes tur til at analysere mine billeder, for Freud og Jung ville sikkert have en frygtelig masse at sige om mine skitseringer. Jeg kan sikkert ende med at fremstå som en pervers stodder.

onsdag den 2. april 2014

Sommerferieplaner?

På grund af min flytning her i julen, har jeg ikke rigtig råd til at rejse i år, og det er i grunden også okay, for i virkeligheden bryder jeg mig ikke voldsomt om at rejse. Andre mennesker kan sikkert godt fokuserer på at de skal ned til sydens sol og slappe af, hvorimod jeg bruger en forfærdelig masse tid på at tænke på lufthavne og togstationer og andre logistiske mareridt.

Men når jeg ikke skal skal rejse, står jeg med 2 måneder og 10 dage, som jeg skal have udfyldt med et eller andet. Sidste år tog jeg et sommerkursus på universitetet, hvilket var sjovt, men det var også meget krævende. Det fordrev jeg tiden med i 1½ uge, hvorefter jeg tilbragte de resterende 2 måneder med at se CSI på dvd.

I år havde jeg planlagt, at jeg ville sprede lærdommen lidt mere ud, og så selv stå for den, jeg havde nemlig planlagt, at jeg ville lære arabisk. I går kom jeg dog til at sidde med nogen og snakke om hvad vi skal have a fag til næste semester, og det gik op for mig, at jeg nok skal have Gammel Testamente (hebraisk) og Ny Testamente (græsk), og det gik op for mig, at det nok ville være en god idé at læse op på de to sprog, hvorefter mit ansigt faldt. Hebraisk, kan jeg glæde mig lidt over, for det ligger mit hjerte nært, men jeg gruer for græsk, for jeg har ikke haft det siden min eksamen 18. februar 2007, og lige nettop derfor er det nødvendigt at jeg læser op på det.

Lige nu sidder jeg så og tænker en masse grimme ting, hvoraf 'fanden i fænghullet' hører til blandt de blidere udtryk. Det er jo ikke fordi jeg har tænkt mig at bruge HELE min ferie på at læse,  jeg kan sikkert også bruge meget af det latin jeg har siden har lært, og græsk er nok slet ikke så svært som jeg husker det, men det er som om alle de andre sommerferieting som at gå tur på strand og i skov, spise is, tænde bål og fjolle rundt, det er bare som om at de bliver fulde af regn og grå skyer i min fantasi, for man kan umuligt have sjov når man skal lære latin.

Jeg overdramatiser selvfølgelig vildt og voldsomt, og i sidste ende er der nok også grænser for hvor mange lektier jeg rent faktisk for kigget på, når jeg ikke er tvunget til det, for der er grænser for min selvkontrol.