søndag den 30. juli 2017

Når ferietid kan være en god tid

Ferietid er bedst, når man har noget, man kan holde ferie fra. Jeg husker ikke, at jeg som skolebarn havde nogen alvorlige problemer med ferietiden. Det skete sikker ofte, at jeg kedede mig, og jeg husker også, at mine forældres planer for gåture eller museumsbesøg ikke altid faldt i min smag. Måske ser børns ferie anderledes ud, nu da der sendes børnetv hele dagen alle dage, men kedsomhed vil der nok altid være. De kloge hoveder siger, at det er sundt at kede sig.

Det bedste ved ferierne var dog at slippe væk fra skolen, især når skolen  kunne føles som en lang række af nederlag og fiaskoer. Hvilken form ens nederlag tog er forskellig fra person til person, om det var fagligt eller socialt eller lidt af det hele. Jeg ved ikke om det gør nogen forskel. Jeg husker bare hvilken følelse af frihed det gav, når man ikke hver dag skulle vågne med udsigt til endnu et nederlag, endnu en fiasko.

Tingene ændrede sig dog markant i 2007, da jeg for alvor blev syg. Det blev efterhånden alt for tydeligt, at skolen ikke var der hvor mit nederlag lå, men derimod noget inde i mig selv. Jeg var blevet for syg til at fortsætte på studiet, og i denne evige 'ferietilstand' blev ferien en plage. Jeg har før beskrevet hvordan sommerferien i denne periode voldte mig store kvaler, så jeg vil ikke dvæle så meget ved det her, men hvis du er interesseret må du meget gerne læse mere HER.

Der begyndte dog at ske en ændring for mig, der startede i 2012, da jeg igen startede på universitetet, og fortsatte da jeg mødte min kæreste. I dag har jeg en ferie, som jeg altid havde forestillet mig at ferier skulle være. Lange trætte dage hvor man ikke laver noget andet end at se ud på regnen. Travle dage med venner og familie, besøgende museer, forlystelsesparker og koncerter. Andre dage hvor man tager en bus langt ud på landet og begynder at gå for så at tage bussen hjem fra en anden by adskillige timer senere.

Der er dage, hvor jeg bekymrer mig for om min hjerne begynder at forvandle sig til mos, og at jeg derfor slet ikke vil være i stand til at lave noget fornuftigt når nu studiet starter igen til september. Jeg tvivler dog på, at dette er nogen speciel unik bekymring.

søndag den 16. juli 2017

Problemer med sofalevering


Jeg vil gerne skrive om en af de ting i hverdagen som kan være enormt forvirrende, og denne gang tror jeg ikke at det har noget med autisme at gøre. Jeg tror at denne sag er noget der vil kunne forvirre og frustrere alle mennesker.

Jeg har været meget i tvivl om, om jeg skulle dele denne historie mens sagen endnu kører, but here we go.

Min kæreste og jeg har længe ledt efter en sofa, men det var svært, for vi havde begge to meget specifikke krav. Til sidst lykkedes det dog at finde en vi begge kunne lide I ILVA. Vi havde hørt dårligt om ILVA og især om deres evne til at levere varen, men vi tænkte, at måske var vi heldige, og desuden var det virkelig en rigtig lækker sofa. Vi købte den, men udtrykte tydeligt vores bekymring for de rygter vi havde hørt.

Efter købet måtte vi vente ca 1½ måned på at få den leveret. Det er ikke noget de bare har, varen skal bestilles, produceres og sendes til Danmark. Dagen for levering kom, men ups. Vi havde købt en hjørnesofa, men den sofa de kom med var spejlvendt i forhold til hvad vi havde bestilt (de to sider er ikke end, derfor kunne man ikke bare vende den 90∘).Sofaen blev sendt tilbage og vi fik udbetalt en leveringsgaranti på 10%.

Vi måtte så vendte 1½ måned på at vores sofa blev bestil, produceret og sendt til Danmark, men da den kom var sagen ikke bare, at den igen var forkert, men at den igen var forkert på præcis samme måned som sidst... Det er så her vi står nu.

Alt dette er selvfølgelig meget frustrerende, men når man begynder at tænke over det, bliver det samtidig enormt forvirrende. Man har lyst til at skælde ud på nogen, men fragtfolkene er blevet hyret af lageret, og lageret er blevet hyret af ILVA, og ingen af dem har reelt noget med hinanden at gøre, og spørgsmålet om hvem der bærer skylden bliver pludselig et meget abstrakt spørgsmål.

Fragtfolkene kunne fortælle, at når nu en sofa sendes tilbage, bliver den ikke solgt som brugt eller noget andet fornuftigt, den bliver bare smidt ud. Alligevel ville leveringsfolkene blive pålagt en ret betydelig bøde, hvis de tilbageleverede den nu udpakkede sofa, og den var blevet beskidt på tilbagevejen. Altså de skulle betale for at der var kommet lidt snavs på en kasseret vare der alligevel bare ville blive smidt ud. Det er ikke fordi det undrer mig enormt meget, at det er sådan. Jeg ved jo godt at pengene styrer sagerne. Denne tanke er dog også forvirrende, for hvis pengene virkelig var så vigtige, ville det så ikke have været meget nemmere bare at levere den rigtige vare til at starte med?

Jeg lånte flyttefolkene en rulle gaffatape så de kunne pakke sofaen ind igen, og sagde, at de bare skulle tage så meget de skulle bruge.

søndag den 9. juli 2017

Til mine kære læsere

Kære Læsere.

Til september har jeg skrevet denne blog i seks år, og i den tid har indlæggene taget forskellige former. Da jeg startede, fungerede den nærmest som en dagbog, men gik efterhånden over til at være mere emnebaseret ud fra hvad jeg gik og oplevede. I takt med at jeg har fået det bedre er der dog sket det, at når problemerne træder i baggrunden, så tænker jeg mindre over deres eksistens. Jeg vil rigtig gerne skrive en masse velovervejede oplæg om hvordan aspergeroplevelsen kan variere alt efter hvordan man har det, men jeg har brug for JERES hjælp til hvad jeg skal skrive om.

Hvilke små eller store problemer går I og kæmper med til dagligt? Hvad vil I gerne vide mere om? Intet emne er for småt eller fjollet til at blive givet en chance, for det et tit de små ting der kan drive én til vanvid, men det er sjældent dem der bliver beskrevet i bøgerne.

Jeg vil være enormt glad hvis I vil hjælpe mig. I kan enten skrive en kommentar her nedenunder, eller I kan gå til min facebookside HER.

Eller måske synes I at det er på tide, at jeg stopper. Da jeg startede denne blog for snart 6 år siden, var jeg en af ikke særlig mange. I dag er der langt flere der enten skriver eller filmer deres oplevelser med aspergers, så måske min relevans er udløbet?

Jeg håber i hvert fald at høre fra rigtig mange af jer. På forhånd tak.

Hjertelig hilsen
Asperger-pige
Linda

søndag den 2. juli 2017

Bøgernes biprodukt

Jeg har efterhånden skrevet en del blogindlæg om min kærlighed til gamle bøger, men bøgerne har et andet papirbaseret biprodukt, som jeg også render rundt og har lidt sjov med. Nogle gange, når jeg er ude og se på bøger, falder jeg over hele samlinger af glansbilleder eller billeder af gamle filmstjerner,. Andre gange står jeg med en bog der er så ødelagt, at den ikke står til at redde, så ser jeg den igennem, for at se, om der er nogle af bogens enkeltdele, som vil kunne genbruges. Eller rettere, så håber jeg, at de kan genbruges, for ærlig talt, så vokser min papirsamling lidt for hurtigt.

Det sjove ved mange af disse papirting er, at ikke alene er de sjove sådan som de er, men de er også glimrende til at bruge til små kreative projekter.

Disse billeder er billeder jeg har haft lidt sjov med og 'forbedret' lidt på



Disse to landkort er forsiderne på nogle kasserede bøger:



Ord fra en kasseret bog:


Illustrationer fra en kasseret bog:


I bunken med billeder af gamle skuespillere fandt jeg dette fantastiske billede af en topløs Ronald Regan fra før han blev præsident (nammenam):


Blandt glansbillederne er denne indianske St Sebastian blandt mine yndlings: