søndag den 28. december 2014

Glædelig jul

Jeg håber at I alle har haft en rigtig glædelig jul. Det har jeg. Jeg havde været lidt bange for, at min eksamenslæsning ville komme til at stå i vejen for julehyggen, men enten var jeg god til at prioritere min tid, eller også var jeg bare generelt for doven til at læse alt for meget. Måske en blanding, måske mest det sidste.

Dette er tredje dag hvor jeg sætter mig foran computeren for at skrive et blog indlæg, men jeg sad bare og stirrede på den tomme skærm. Min hjerne var den sump hvor tanker går hen for at dø. 2 juledag var en grøntsag. Jeg lå på sofaen og så Jamie Oliver maraton, og jeg var lidt bange for, at han ville stikke armen ud af skærmen og snuppe mig og skære mig op og putte mig i en stuvning som en anden slatten selleri.

I går tog jeg hjem til mig selv. Jeg var frisk og tog en skolebog med, så jeg kunne være rigtig dygtig og læse til eksamen. Jeg startede da også godt ud, men inden toget nåede Fredericia, så sad jeg og stirrede dødt ud af vinduet. Mine øjne sved af træthed. Det havde været en god jul, men nu trængte jeg bare til at komme hjem. Hjem til kæresten, til rutinerne, til stilheden.

Hjemme hos mig selv har jeg pakket julen ned, og det tørre træ er blevet smidt ud. Udenfor er alting koldt og hvidt og smukt, men indenfor prøver jeg at overkomme min træthed og begynde på eksamenslæsningen. Det er ikke fordi pensum er voldsomt stort, jeg har bare endnu ikke fået overblik over hvad det egentlig er, at vi har lært. Jeg kan sagtens sætte mig ned og læse alle teksterne, men hvad nytte vil det gøre mig, hvis jeg ikke forstår at relatere dem til hinanden?

Nå jeg vil slutte her og forhåbentlig gå i gang med at lave noget fornuftigt :)

lørdag den 20. december 2014

Julemarkeder i Hamborg

Jeg har været i Hamborg med min kæreste. Vi tog af sted tirsdag og kom hjem i går. Jeg har måske på det sidste forsømt min kæreste lidt pga afslutningen på semestret og sådan, så det var rart at vi kunne tilbringe lidt tid sammen. Selvfølgelig havde jeg taget skolebøger med, men det var ikke meget at de blev åbnet. Jeg havde vilde planer om at læse i toget (jeg kan godt lide at læse i toget), men på turen hjem var jeg så træt, at det ikke blev til særlig meget.

Hamborg var selvfølgelig fuld af en masse små julemarkeder, hvor boder med mad, glüwein og kunsthåndværk tiltrak så mange mennesker, at det godt nogle gange kunne virke helt angstfremkaldende. Hunde sad ved deres ejeres fødder og så op på boderne med pølser med blikke så fulde af længsel, at det skar én i hjertet at gå forbi. Mågerne var lige så sultne, men også mere frække, hvis man tabte bare den mindste krumme, kastede de sig over én med deres skræppende kii-haa.

Kæresten og jeg lod os også friste af boderne, og hvis vi delte en portion her og en portion der, så kunne vi nå at smage dobbelt så mange ting. Jeg var på julemarkeder i Berlin med min far og søster for nogle år siden, men det var i en af mine anorektiske perioder, så det meste af turen endte med at handle om alle de ting jeg IKKE kunne spise. Når man er meget meget sulten og finder sig omringet af mad på alle sider, som man ikke kan spise, så kan an godt blive lidt knotten. Jeg husker det ikke så tydeligt, men jeg må have været et absolut mareridt at være sammen med. Denne gang var jeg heldigvis lidt mere medgørlig.


Vi kunne dog ikke gå rundt i gaderne hele tiden, så vi var også på et par museer og kirker. Vi så modeljernbaner, var nede i en russisk ubåd og jeg fik lejlighed til at harcelere lidt over nogle gamle romerske fresker, at de "ligesom havde misforstået Dionyssos og hans symbolik". En god ting ved museerne var, at man kom lidt væk fra regnen, for ja, der kom en del regn. Det burde selvfølgelig have været sne, men på den anden side, så slap vi også for kulden.

Det var alt i alt en rigtig god tur, men nu skal jeg til at vænne mig til hverdagen igen, med alt hvad det indebærer af eksamnslæsning, rengøring og lidt mere eksamenslæsning.

lørdag den 13. december 2014

Heidegger, læseferie og eksamenskuller

Man ved, at man går på universitetets, når ens lærers idé om julehygge er at læse op fra Heidegger. Okay, det var faktisk ganske hyggeligt, men det var indledningen på denne del af året, som er knap så hyggelig, læseferien.

Jeg har advaret min kæreste om, at jeg lider af, hvad man kun kan kalde eksamenskuller. Når jeg starter en eksamensperiode, står jeg foran et stort bjerg af materialer. Noget af det kender jeg, noget gør jeg ikke, og jeg er ikke sådan helt sikker på hvad målet er. Jeg er ikke god til overblik, men der er brug for et overblik, så jeg begynder at rende rundt som en hovedløs kylling, læser lidt her og lidt der, men føler mig enormt overvældet af opgaven. Senere vil jeg så begynde at få styr på det, og her kan jeg godt gå hen og blive lidt mærkelig, for jeg glemmer at andre mennesker ikke læser de samme ting som jeg, så går og laver små indforståede vittigheder eller prøver at redegøre for forskellige begreber, mens tilhørerne begynder at se på mig med døde øjne.

Som jeg sidder her ved min computer har jeg frit udsyn til hylden med mine skolebøger. Til ét fag har jeg 12 bøger plus kopiark. Flere af dem er over 1000 sider lange. Mange af dem er heldigvis opslagsbøger, så jeg skal som sådan ikke læse dem fra start til slut, heldigvis. Der har dog sneget sig en bog mere ind på hylden, en biografi om David Bowie, en mand der tog så meget kokain, at han begyndte at opbevare sin urin i flasker i køleskabet, fordi han var bange for at troldmændene ville stjæle det. Ikke just særlig studierelevant. Nå ja, man kan jo ikke være lige seriøs hele tiden, selv en nørd har brug for pauser ind imellem.

onsdag den 10. december 2014

"Genetic me" af Lone Frank

I lørdags, da jeg skrev om at være syg, sad jeg egentlig og vred min hjerne efter noget at sige. Jeg troede, at det var helt vildt svært, men i virkeligheden var der en kæmpe stor ting jeg bare havde glemt alt om. Søndag morgen, da jeg tændte for min computer, lå der en email fra min psykolog, hvor hun sagde tillykke med, at jeg ikke har skåret i mig selv i to år, men egentlig ved jeg ikke hvad jeg skal sige om den sag. Jeg stoppede ikke fordi jeg fandt et alternativ, eller en mestringsstrategi, eller fordi jeg er stærkere end mange andre, og det er heller ikke fordi jeg ikke siden kom ud for noget ubehageligt, hvor jeg tidligere ville have skåret mig. Jeg ramte bunden, og derfra var der kun én vej at gå, og det var op.

Det er nu to år siden sidst, så det var passende, at min far og jeg tilfældigvis havde biletter til at høre Lone Frank tale om sin nye fil "Genetic Me" der handler om spørgsmål om arv og miljø i dannelsen af ens personlighed, om i hvilken grad man kan ændre på sin personlighed, og om at se med nye øjne på sine forældres rolle.

Lone Frank er forfatter og videnskabsjournalist på Weekendavisen, og jeg læste med stor fornøjelse hendes bog "Mit smukke genom", så jeg vidste, at jeg var helt vild med hendes måde at skrive på, men ud fra den måde hun beskrev sig selv, så troede jeg at ville være meget skræmmende i virkeligheden. Hun er bestemt en skrap dame, men hun var knivskarp (no pun intended) i sin kundskab og humor, så det var en stor oplevelse at overvære. Faktisk var det så spændende, at jeg faktisk en tid overvejede, om det måske ville være noget at skifte studie i en mere naturvidenskabelig retning. Den plan varede lige indtil jeg så kom i tanke om hvor meget matematik jeg så ville blive nødt til at lave, og jeg gyste ved tanken om hvor hidsig jeg plejede at blive over de ugentlige matematikafleveringer i gymnasiet, brrr.


lørdag den 6. december 2014

Jeg har ligget syg

Jeg har ligget syg den sidste uge, altså ikke sådan rigtigt syg, men jeg har haft en rigtig grim hoste, og jeg blev meget nemt træt. Selvfølgelig skete det samtidig med, at vi lige så stille begyndte at få fri til at læse til eksamen, for så har man jo 'tid' til at være sig, yeah right. Jeg gad dog ikke helt at anerkende at jeg er syg, så jeg prøvede at leve min uge så normalt som muligt, hvilket betyder at jeg egentlig ikke rigtigt laver noget. Den eneste forskel på det som jeg gør, og så på at være rigtig syg er, at jeg ikke ligger i sengen.

At jeg har været syg betyder også, at jeg ikke har så meget at fortælle. Det er svært at være analyserende over for sin egen situation, når ens hjerne er gået et gear ned i tempo. Jeg føler mig ikke træt, men jeg er træt. Det meste af tiden, er det ikke noget der viser sig så tydeligt, men forleden dag var jeg nede ved min psykolog, og der kunne jeg virkelig mærke hvor svært det var at reflektere over hendes spørgsmål.

En lille historie kan jeg dog fortælle. Jeg har længe været på udkig efter et juletræ, men det er tidligt på sæsonen, så mange steder er ikke begyndt at sælge endnu. Jeg fandt til sidst et sted nede ved domkirken, men da jeg ikke har nogen bil, så måtte jeg tage det med hjem i bussen, og jeg fik mange muntre blikke. Træet var tungt, men jeg fandt ud af, at det var nemmest at bære det på hovedet, der er jo en grund til at afrikanerne gør som de gør. Jeg må have set lidt sjov ud, som jeg kom gående med et grantræ ballancerende på hovedet

mandag den 1. december 2014

days of unproductivity

Udenfor bliver det koldere, træernes grene står nøgne, og jeg sidder indenfor med ondt i halsen og hoste. Det er ikke fordi jeg er sådan rigtigt syg, jeg er stadig klar i hovedet, men jeg er heller ikke rigtig rask. Det er ikke nogen usædvanlig situation, ikke at være helt på toppen, her i slutningen af et semester. Jeg får lavet meget lidt for tiden. Måske skyldes det, at jeg er småsyg, måske er jeg bare lidt træt af det hele. Min hjerne fortæller mig, at jeg trænger til ferie.

Teknisk set får jeg ikke ferie, men læseferie, et ondt navn at give det. Pensum er ikke voldsomt stort, men meget af det er på græsk, og andet igen står skrevet i en bog der er så kringlet skrevet, at jeg mister håbet efter blot et par linier. På fredag skal vi læse endnu en tekst, men jeg har ikke helt styr på hvem der har skrevet den, hvorfor den er relevant i forhold til Paulus, hvor jeg får fat i teksten, og om det er noget jeg kan komme op i til eksamen, eller om det bare er nyttig sekundær læsning.

Jeg burde begynde at tænke på læseplaner, men i stedet sidder jeg og læser phd comics, og lader som om det er studierelevant læsning (det handler jo om universitetet). Jeg læser også "The Library Book", en bog om hvor seje biblioteker er (biblioteker=bøger=seriøst=studierelevant). Okay, jeg indrømmer det. Intet af dette er spor studierelevant, men nogle gange har jeg lidt brug for at leve i en illusion om produktivitet og kreativitet, når virkeligheden i virkeligheden mere handler om at sidde i beskidte jogginbukser foran computeren med en cola og et semidødt udtryk i ansigtet.