søndag den 1. januar 2017

2016 et godt år

Så er det nu at jeg burde komme med en lang tirade om hvilket frygteligt år 2016 var. Måske skulle jeg lave en sjov tegning om hvor smadret jeg så ud i slutningen af dette forfærdelige skæbneår. Det er i hvert fald sådanne ting nettet er fyldt med i disse dage.

Jeg er ikke helt sikker på hvad der kvalificerer 2016 som et særlig dårligt år. Om det er de mange mennesker på flugt, det store antal af dødsfald blandt vores stjerner eller om det er en mere personlig vurdering.

Selv har jeg egentlig haft et ganske udmærket år. Jeg er flyttet sammen med min dejlige Kæreste, jeg har læst en masse bøger og jeg har fået et job hvor jer kan gå og nusse med en masse bøger. Det er sandt, at jeg har haft en del problemer med universitetet, både med politikernes nye fantasifulde krav og med administrationsbeurokratiet, og selvom det selvfølgelig var pisse irriterende, så kunne det på ingen måde indgyde mig den samme rædsel som de ting jeg tidligere har måttet kæmpe med.

Jeg har ikke dårlig samvittighed over at have haft et godt år, og jeg tror ikke at nogen ville forvente det af mig. De fleste jeg kender ved også, at jeg haft rigeligt med dårlige år. År hvor nytår bragte skam og uro. Nytår var mere end alle andre øjeblikke skæringspunkt imellem en forfejlet fortid og en håbløs fremtid. Et helt år der var gået med bare at overleve. Hovedet fuld af umulige håb og løfter om et nyt år der skulle være bedre, og bevidstheden om, at det ville ikke komme til at ske.

Siden jeg var barn har mit nytårsforsæt altid været at holde op med at ryge, skønt jeg aldrig har røget så meget som en eneste cigaret, for så var det så nemt at holde. I de dårlige år havde jeg dog hundrede hemmelige løfter, tabe mig, tabe mig, tabe mig... og i løbet af det næste ville jeg tabe mig og tage på i en evigt svingende kurve, og når året var omme ville det uanset vægten føles som et nederlag, for det svært at føle sig glad og tilfreds når man er sulten hele tiden.

I år gik nytårsaften uden de store begivenheder, og det var hugget, varmt og trygt. Jeg har ingen løfter til mig selv for det næste år, ingen frygt for ikke at være god nok.

Ingen kommentarer: