fredag den 6. november 2015

En ulempe ved at studere på særlige vilkår

Vi sidder alle sammen og prøver at skjule os bag computerskærmen. Læreren ser ud over os med et opmuntrende smil. Han har lige stillet os et spørgsmål og venter på, at en af vil svare. Ingen siger noget. Det er tidligt om morgenen, og udenfor er det endnu mørkt. Desuden ligger der en tyk tåge både uden for vinduerne og inde i vores morgentrætte hoveder.
- "Kom nu, dette burde i have lært i kirkehistorie!?".
Kirkehistorie? KIRKEHISTORIE? Jeg har endnu ikke haft kirkehistorie. Inde i mit hoved går tusindvis af små alarmklokker igang med at ringe. De klingrer og bimler så højt, at jeg næsten ikke hører lærerens svar.
- "Har i slet ikke lært om sværmerne?".
For mit indre blik ser jeg alle mine chancer for en god eksamenskarakter løbe ud i fantasiens nedløbsrør. Jeg er i panik. Så snart timen slutter, springer jeg op til katederet. Jeg er udmærket klar over, hvor ynkelig jeg lyder, mens jeg febrilsk redegør for min situation.
- "Jamen, det kan vel ikke forlanges, at jeg kan redegøre for det til eksamen, nå jeg endnu ikke har haft faget...".
Jeg kan godt se fornuften i lærerens svar, at selvom det ikke er kirkehistorie jeg skal eksamineres i, så er der stadig visse ting, så er der bare visse ting, man som teologistuderende formodes at vide noget om, og sværmerne er bare en af disse ting. Og måske ved jeg det egentlig også, eller har i hvert fald vidst det tidligere, men lige nu har jeg altså glemt det, for frygten har gjort min hjerne ubrugelig. Jeg skammer mig i mit stille sind, og jeg sender en stille bøn til Gud om, at min lærer kan se forskæl på ægte dumhed og paniksdumhed.

Nogle dage senere går jeg ned på biblioteket og låner den største og tungeste bog de har om kirkehistorie, for selvom jeg fuldt ud klar over, at jeg ALDRIG ville kunne nå at læse den ved siden af mit egentlige dogmatikpensum, så for dens vægt i skoletasken mig til at føle mig mere rolig.

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Jeg har læst teologi på særlig vilkår for nogle år siden. Desuden er jeg også atypisk autist. På et tidspunkt under mine studier følte jeg at denne teologisk sans jeg har fået og læst til min dannelse ikke er denne som universitetet forstår ved teologi. For dem hænger det nøje sammen med samtiden, f.eks der skæres mere og mere væk fra filologien hvor man ikke bruger disse sproglige redskaber man har lært til at læse kirkehistorien med de hebraiske, latinske og græske kundskaber.
Engang spurgte jeg om jeg måtte skrive om helgenbiografien som vel er et kernepunkt i kirkehistorien, hvorved jeg blev total afvist.
Jeg kunne godt tænke mig at få at vide hvordan du foretager dine eksaminer. Jeg har selv problemer med det mundtlige så derfor forsøgte jeg hver gang at lave den skriftlig.
Med autistisk hilsen
Cliff Treumer Rytter Sandberg
Hobro