onsdag den 13. maj 2015

Typer af studerende

Spørgsmål:
nå ville spørge om du ved hvilke typer studerende der er? du nævner "de bekymrede typer studerende" [i "eksamenstid, igen?" red.] men er der flere du kan?
'Jeg troede, at det var meningen, at autister skulle være GODE til systemtænkning, men hvorfor finder jeg så grammatiske tabeller så uoverskuelige?'

Svar:
Tja, der findes sikker lister over 'officielle typer af studerende', men det var nu ikke helt sådan jeg mente min formulering. Jeg talte mest bare om et af de karaktertræk jeg finder ved mig selv, og som jeg også tit registrerer hos andre. Hvis jeg bare skal nævne nogle enkelte af de typer jeg tit støder på, så kan jeg nævne (jeg bruger 'ham' og 'hende' i flæng så prøv ikke at analysere på hvem der nævnes hvor OG jeg beskriver typerne stærkt karikeret for at tydeliggøre dem):

  • Ham der altid har læst alle de 'rigtige' tekster, og som lyder helt utrolig klog. Nogle gange er han faktisk utrolig klog, andre gange er han et fjols der bare selv tror, at han er utrolig
  • Hende der altid har tingene i orden, og fra naturens hånd bare har let ved det hele, sådan ser det i hvert fald ud. Det kan virke pisse irriterende og demotiverende på dem der har lidt sværere ved det eller som er stressede. Man skal dog huske på, at det ikke er noget hun gør for at genere dig, og det kan ofte betale sig at holde sig gode venner med hende, for hun er sikkert den eneste der kan give en et bare nogenlunde forståeligt svar på hvad forskellen er mellem en appositon og et attribut.
  • Ham der ikke har så meget tid til studierne, fordi han arbejder rigtig meget. Det kan der være forskellige grunde til, han kan være ved at løbe tør for SU-klip, han er måske for flink til at sige nej til vagter, det kan gavne hans karriere, eller måske er han simpelthen bare for travlt optaget med at rede verden med frivilligt arbejde.
  • Hende der synes at studierne ikke lige er det mest spændende og vigtige i hendes liv. Tja, det kan måske siges, at hun bare er doven, men hvem ved, måske har hun faktisk ret.
  • Ham der knokler på livet løs og altid er på randen af et nervøst sammenbrud, men som aldrig får ret gode karakterer for sit hårde slid, primært fordi han lider af forfærdelig eksamensangst.
 Det er selvfølgelig bare en hurtig opsætning, og der kan altid findes mange mange flere typer, og hver person består jo af mange forskellige typer tilsat deres egne personlige træk.

3 kommentarer:

Hans Georg Lundahl sagde ...

'Jeg troede, at det var meningen, at autister skulle være GODE til systemtænkning, men hvorfor finder jeg så grammatiske tabeller så uoverskuelige?'

Hvem er det så der siger at "asperger" er et beskriveligt tilstand i medicinsk mening?

Hvilke grammatiske tabeller?

Jeg finder dem ikke uoverskuelige, i hvert tilfælde ikke hvis kasusen kommer i traditionnel rækkefølge (som i tysk, siden vocativ, og derefter eventuelle øvrige kasuser, som ablativ før latin eller locativ og instrumantalis før de slaviske eller ingen før oldgræsk).

Linda sagde ...

Tabellerne for kasusbøjningerne er heller ikke problemet. Problemet er mest bøjningen af verberne, hvor -at og -et endelser både kan være indikativ og konjunktiv alt efter hvilken bøjning verbet går efter

Hans Georg Lundahl sagde ...

ah, i Latin!

OK.

Når man har -at i indicativ (fortidligt -aat, fortidligt formodentlig -aiet næsten som i russisk), er konjunctiv -et.

Altid ellers er konjunctiv -at. F eks, -et (-eiet), -it (-et/-iet), -it (-iiet) har konjunctiv -eat, -at, -iat.