søndag den 19. februar 2017

Hvorfor vi bør værdsætte antikvariater

I slutningen af sidste år fik jeg arbejde i et antikvariat et par timer en gang om ugen. Jeg elsker mit arbejde, og derfor er der også en lille smule reklame blandet ind i dette indlæg. Det håber jeg, at i ikke har alt for meget imod.

Jeg har altid holdt rigtig meget af antikvariater og andre butikker der sælger brugte/gamle bøger.

Jeg har altid interesseret mig for emner der var sådan lidt skæve i forhold til gennemsnittet. Det har derfor nogle gange været svært at finde den helt rigtige bog. Jeg kan ikke rigtigt bebrejde boghandlerne og forlagene, for de er trods alt forretninger der skal kunne løbe rundt. På biblioteket var det ofte lidt lettere, men kun til dels, med mindre man kunne få adgang til arkivet. Jeg tror ikke nødvendigvis at fortiden havde bedre smag af emner til deres bogudgivelser, men hvis hver årgang har 5 emner der bliver udgivet bøger om, så er der større chance for at finde noget om et emne jeg interesserer mig for, hvis en butik udbyder bøger fra 100 årgange, end hvis den kun udbyder 2.

Dertil kom der også problemet om pengene. Som barn fik jeg 20 kr om ugen i lommepenge, og heller ikke senere havde jeg voldsomt mange penge. Igen var biblioteket en god løsning, og jeg har igennem tiden lånt mange mange bøger. Alligevel er der noget helt særligt ved at eje en bog, vide at den er min, synet af proppede reoler, processen med at finde den helt rigtige bog ud fra ens egne kriterier. Men bøger i butikkerne er dyre, og det er enormt surt at bruge 300 kr på en bog der måske ikke lige var det man aller helst ønskede sig. Ikke alle antikvariater har en afdeling med billige bøger eller udsalg, men mange har, og jeg elsker at rode i bunkerne, for man ved aldrig hvad man finder.

Jeg husker stadig en af de første antikvariske bøger jeg købte. Det var en digtsamling, som jeg fik for 20 kr. Jeg fik den aldrig læst, men den havde en meget smuk indbinding. Den var udgivet i slutningen af 1800-tallet og som teenager i 90'erne, var det så gammelt, at det for mig virkede som en arkæologisk skat.

Som jeg blev ældre blev jeg også mere erfaren. Jeg lærte mere om bøger både hvad angår indhold og udgivelse. Jeg begyndte ligeledes at lære mig selv bedre at kende, begyndte at vide hvad jeg kan lide, og hvad jeg vil give for det. Emnemoderne i nyudgivelserne har ændret sig igen og igen. Nogle gange var det til det bedre, andre gange til det ligegyldige. Jo mere jeg så ved om hvad jeg ønsker af en bog, jo mere er jeg også villig til at betale, hvis jeg finder en der passer til mine kriterier, til gengæld bliver mine ønsker samtidig mere specifikke, og sandsynligheden for at finde det hos en konventionel boghandler bliver mindre.

Jagtens glæde skal heller ikke glemmes. Hvad man kan finde i én bog&ide kan man for det meste også finde i en anden. Det har bestemt sine fordele, men der er nu en hvis tilfredsstillelse og spænding ved aldrig helt at kunne vide hvad der gemmer sig på antikvariatets hylder. Dog ved jeg, at jeg aldrig vil finde det som jeg aller mest ønsker at finde, nemlig den uendelige historie, ikke Michael Endes bog "Den uendelige historie", men den bog der optræder i Michael Endes bog.

Et opslag delt af Linda Larsen (@teotossen) den

3 kommentarer:

Krokodullen sagde ...

Jeg elsker antikvariater :-)

Linda sagde ...

Du er altid velkommen nede hos os hvis du er i Aarhus. Jeg er sikker på, at vi ville kunne finde noget der falder i din smag

Peter sagde ...

Skønt indlæg, Linda :) Jeg nød det fra ende til anden. Og hvor er der mange af dine tanker, der minder om mine. Dem med at det er lidt kedeligt at gå i en Bog&Idé, fordi man ved, man næppe falder over noget helt unikt eller spændende, men selvfølgelig, man kan jo fald over noget billigt.

Og 300 kroner er virkelig meget for en bog. jeg kan også rigtig godt lide papirbøger på mine hylder, og jeg synes, det er enormt morsomt både at have mange af min farfars og min morfars bøger om København fra 1800-et eller andet. Jeg elsker i særdeleshed de gamle bøger og glæder mig over, at de nu går gennem generationer.

Jeg synes også, det er ret sjovt at jeg har et katalog fra Madam Tussauds vokskabinet i London fra 1930, dét katalog min morfar også købte, da han købte entrébillet til museet. Tænk, det var før 2. Verdenskrig, og der er reklamesider i fra White Star Line, som var dem, der også havde Titanic. Jeg elsker sådan nogle små pudsigheder.

Og hvor er det dejligt, du har fået et fritidsjob dér i antikvariatet. Det lyder også lige som dig, og jeg kan næsten dufte bøgerne, når du fortæller om det.

Mange hilsner Peter