Man ved, at man går på universitetets, når ens lærers idé om julehygge er at læse op fra Heidegger. Okay, det var faktisk ganske hyggeligt, men det var indledningen på denne del af året, som er knap så hyggelig, læseferien.
Jeg har advaret min kæreste om, at jeg lider af, hvad man kun kan kalde eksamenskuller. Når jeg starter en eksamensperiode, står jeg foran et stort bjerg af materialer. Noget af det kender jeg, noget gør jeg ikke, og jeg er ikke sådan helt sikker på hvad målet er. Jeg er ikke god til overblik, men der er brug for et overblik, så jeg begynder at rende rundt som en hovedløs kylling, læser lidt her og lidt der, men føler mig enormt overvældet af opgaven. Senere vil jeg så begynde at få styr på det, og her kan jeg godt gå hen og blive lidt mærkelig, for jeg glemmer at andre mennesker ikke læser de samme ting som jeg, så går og laver små indforståede vittigheder eller prøver at redegøre for forskellige begreber, mens tilhørerne begynder at se på mig med døde øjne.
Som jeg sidder her ved min computer har jeg frit udsyn til hylden med mine skolebøger. Til ét fag har jeg 12 bøger plus kopiark. Flere af dem er over 1000 sider lange. Mange af dem er heldigvis opslagsbøger, så jeg skal som sådan ikke læse dem fra start til slut, heldigvis. Der har dog sneget sig en bog mere ind på hylden, en biografi om David Bowie, en mand der tog så meget kokain, at han begyndte at opbevare sin urin i flasker i køleskabet, fordi han var bange for at troldmændene ville stjæle det. Ikke just særlig studierelevant. Nå ja, man kan jo ikke være lige seriøs hele tiden, selv en nørd har brug for pauser ind imellem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar