Om at fylde 30

Jeg vil lige indlede dagen blog med en sjov historie fra min barndom der omhandler den største skuffelse i mit liv. Jeg havde fået fri fra skole og gik rundt inde i Magasin mens jeg ventede på min bus. Jeg stod og så på hylderne med lykønskningskort, da min øjne faldt på, hvad jeg troede var, verdens bedste nyhed "Tillykke med de 20 år, du får nu ikke længere bumser...". Jeg åbnede kortet, og der stod "... nu kaldes det bare udslet". Jeg var 14 år og i brøkdelen af et sekund havde min verden lysnedes, jeg fik håb for fremtiden, men SLAM, så var alt tilbage som før.

Det er så i dag der er dagen hvor jeg fylder 30. Jeg har længe lavet jokes med det, og folk spørger tit hvordan jeg har det med det, men hvis jeg skal være ærlig så har jeg det faktisk fint. Hverken mine teenageår eller mine tyvere var noget at råbe hurra for. Jeg var syg og jeg havde store problemer med at kommunikere med den verden jeg færdedes i. Film og bøger siger at UNGDOMMEN er sagen, at det er her man har sit livs højdepunkt, og for nogle er det nok rigtigt, men for andre så står man måske tilbage med samme følelse som mig, som om man er blevet snydt for noget.

Nej, jeg tænker at 30'erne skal være mit årti. Det er nu jeg begynder at få styr på ting, jeg begynder at vide hvem jeg er, hvor jeg vil hen med mit liv og hvilke mennesker jeg ønsker at være sammen med. Mit 29'ende år var en god indledning. Jeg var flyttet i egen bolig, jeg var efterhånden faldet godt til på universitetet og jeg fik en helt fantastisk kæreste, så nu er der bare tilbage at ønske mig selv god vind.

Okay, jeg ved godt, at dette ikke er nogen 'rigtig' fødselsdagssang, men jeg har altid hadet fødselsdagssange, for jeg vidste aldrig hvad jeg skulle stille op med mig selv imens. Dette er derimod ikke bar den bedste fødselsdagssang men også den bedste Disneysang nogensinde