I mandags havde jeg en tid på hospitalet til røntgen kl 8.15, men først ville jeg ned og træne for jeg havde siddet passivt i min lejlighed i fire dage og gloet TV. Normalt træner jeg i omkring 45 min, men fordi min møgcykel ikke gider at køre i denne kulde, så må jeg tage bussen, hvilket gør, at jeg tager af sted kl 5 og er hjemme kl 7, hvilket ikke lod meget tid tilbage til at komme i bad og af sted igen.
Teknisk set kunne jeg sagtens nå det, men pludselig begyndte der en snestorm. Selvfølgelig var det ikke spor pludseligt, vi var jo blevet advaret i god tid, men sne kommer altid bag på trafikken, især den offentlige transport. En 15 minutters bustur tog nu 30 minutter.
Jeg er sådan en person der altid er notorisk tidlig. Min rekord er at komme fire timer for tidligt til et tog, og det var ikke fordi jeg havde læst forkert på planen. Normalt er jeg dog kun en halv time for tidligt. Jeg ved ikke hvorfor jeg er sådan, jeg tror bare det er fordi jeg ikke kan lide at have travlt. Jeg kan ikke lide fornemmelsen af at løbe efter bussen (jeg synes at jeg ser dum ud). Nå, men jeg kunne altså sidde der i bussen og se uret alt for hurtigt nærme si, først 8 og dernæst 8.15. Jeg var mildest talt panisk, og damen bag ved mig ville ikke holde sin kæft, plaprede bare løs.
Fordi jeg altid kommer for tidligt, har jeg ikke nogen erfaring i at komme for sent, så jeg aner simpelthen ikke hvad man stiller op med det. Hvad gør man? Hvad siger man? Jeg kom endda kun 7 minutter for sent, så damen i receptionen ikke så meget som løftede et øjenbryn. Fordelen ved ikke at komme for tidligt var dog at jeg kom til med det samme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar