Om telefoner

Oh sweet Lord, Halleluja, så er jeg langt om længe tilbage på nettet og tilbage på bloggen. Jeg har været i gang med at forberede et indlæg om alle de genvordigheder jeg har haft med TDC i mit forsøg på at få internet, men det blev en meget læng og snørklet tekst, som jeg slet ikke kunne blive færdig med, så i stedet har jeg valgt et underemne af dette, nemlig telefonopkald.

Igennem de sidste fem år, har jeg været skånet for al kontakt med de verse instanser. Hvis der skulle foretages et telefonopkald, var der altid en pædagog der kunne tage det for mig. Jeg er lidt utryg ved telefoner, for jeg har ikke meget erfaring i at tale i dem, og når jeg står over for det ukendte, så har jeg kun meget ringe realitetssans for hvad jeg kan forvente mig. Selvfølgelig kan det godt være, at de i den anden side af linien er søde og hjælpsomme, som folk er flest, men det kan også være at de er sure og skræmmende, og jeg kommer til at sige noget der i sidste ende kommer til at koste mig en masse penge fordi jeg i virkeligheden ikke havde nogen idé om hvad jeg snakkede om.

Der er stadig pædagoger i mit liv, men deres arbejdsopgaver er nogle andre end jeg har været vant til, så jeg opfordres til mere selvstændighed, så jeg har taget alle mine opkald med TDC selv, hvilket kan være en af årsagerne til at det gik så relativt galt som det gik, eller i hvert fald kaotisk, og så alligevel. Måske er det ikke min skyld,.

Nå men nu har jeg i hvert fald internet og det skal nydes, for hver gang jeg skulle ringe, eller der igen gik et eller andet galt, så kostede det mig megen svie og smerte og  uro, og jeg har følt mig helt syg. I søndags hentede jeg en pakke og fik en sms, der sagde at jeg på mystisk vis havde fået oprettet to simultane abonnementer, og eftersom det var søndag var der intet jeg kunne stille op, andet end at vandre hvileløst rundt i min lejlighed i fem timer og vente på, at min kontaktpædagog kom og talte mig til ro. Dagen efter kunne jeg så ringe til TDC kl 8, men det giver en meget lang og urolig morgen, når jeg allerede vågnede kl 3. Heldigvis kunne jeg tage ned og træne og prøve at løbe al uroen ud af kroppen på et løbebånd.

Med tiden skal jeg nok lære det der med at tale i telefon, men det var altså også noget af en ilddåb jeg her fik.