Om et par nye sko

Jeg ville gerne have et par pæne flade sko med en ordentlig sål. Det plejer at være noget nær umuligt at finde, så jeg ender altid med et par sneakers, men denne gang ville jeg gerne have noget andet, jeg ville have mig et par herresko.

Da jeg var barn så jeg en dokumentar om JD Salinger, ham der skrev "Forbandet ungdom", en bog jeg på det tidspunkt slet ikke havde læst. En af historierne i programmet var, at han havde ladet sig fascinere af en pige med herreur, og lige siden dengang har jeg et eller andet sted altid haft lyst til at mikse noget herrebeklædning ind i min gaderobe. 

Tanken har været der længe, men det var alligevel lidt impulsivt, at jeg gik ind i Bertoni, fandt det eneste par sko de havde i størrelse 40 og købte dem. Jeg var kommet for tidligt ind til byen, hvor jeg skulle hente min cykel ved cykelsmeden, så jeg skulle have to timer til at gå. Det var for koldt til at gå rundt, og jeg havde ikke nogen bog med, så jeg kunne ikke underholde mig selv på en café, så I kan godt se, at jeg ligefrem var nødt til at shoppe.

Så nu har jeg altså et par herresko, og jeg elsker dem. De er super bløde at gå i, og de er brede nok til at jeg kan have tykke sokker i her om vinteren. Jeg synes selv at det er nogle meget herrede herresko, men flere af mine kontaktpersoner synes at de kan gå begge veje, men jeg har ledt og ledt, og alle flade fruesko som jeg er stødt på har en tynd tynd gummisål elle sådan noget underligt skumgummiagtigt noget.

Jeg bliver måske også lidt fornærmet, for kan jeg virkelig ikke finde ud af at udvælge mig et par herresko, for det er jo herresko at jeg vil have, rigtige herresko ikke androgyne, eller måske ligefrem feminine. Nå ja, men nu er de købt, og jeg kan lide dem, så hvad betyder det hvad andre folk synes? Det betyder noget, for hvis man nu tegner en slange der har slugt en elefant, så nytter det jo ikke noget, at alle går rundt og tror, at det er en hat.