Det der med lektierne

Jeg kan rigtig godt lide at gå på universitetet, men en gang imellem kan det der med lektierne godt blive lidt for meget, især dagene op til ferien. Det kan være meget svært at koncentrere sig om Paulus, når ens hjerne allerede er taget på ferie. Jeg satte mig ned med den græske tekst, oversatte et par linier, besluttede, at nu var det helt rigtige tidspunkt til at lave fysioterapeutens øvelser, men mens jeg lå på gulvet, lagde jeg mærke til hvor meget støv der egentlig var på¨mit stuebord, og det måtte bestemt ordnes med det samme. Så satte jeg mig ned og oversatte lidt mere, men der gik ikke ret læng tid før jeg besluttede at tage mig en mellemmad, og senere på dagen var det en tur i Føtex efter Pepsi Max, og en nyhederne på nettet.

Det gik så sløvt med koncentrationen, at jeg besluttede at tage en ekstra dosis Concerta (psykiateren siger at jeg godt må), men det hjalp kun en lille smule. Det tog mig en hel dag at lave én lektie. Jeg var ikke særlig stolt af mig selv. Det værste var næsten, at jeg ikke kom timen dagen efter fordi jeg blev syg. Det føltes lidt som om alt mit arbejde var spildt, for hvorfor arbejde så hårdt hvis ingen ser det. Det er selvfølgelig ikke rigtigt, og når jeg skal til eksamen bliver jeg glad for at det er lavet, men lige den dag føltes det ret bittert.

Så blev det ferie, og jeg var så heldig at jeg faktisk havde to uger. Jeg havde store planer om hvad jeg skulle nå i ferien. Min førsteprioritet var frivillig læsning, altså bøger der ikke har med skolen at gøre, men planerne gik også ud på, at få listet lidt lektier ind hist og her. Jeg vil ikke sige, at jeg intet fik lavet. Jeg fik læst flere hundrede siders frivillig læsning, OG jeg fik også lavet lidt lektier, men jeg var på ingen måde så sej som jeg var inde i min fantasi.

Jeg fik dog et grimt chok, da jeg i mandags tog mig sammen til at kigge på vores læseplan, for der stod, at vi skulle oversætte Filemom 1-7, hvilket næsten gav mig et hjertestop, for normalt betyder det 7 kapitler. Jeg var helt i panik over hvor meget det var, og jeg skrev en desperat mail til en af pigerne fra klassen. Det var ferie og hun svarede ikke med det samme, så jeg sank mit spyt et par gange og tænkte, at der jo ikke var andet at gøre end at gå i gang, så jeg besluttede at tage et kig på den danske oversættelse. Det viste sig dog, at der kun var et kapitel i Filemon, og at lektien derfor måtte være 7 sætninger, hvilket er meget lidt i forhold til hvad vi plejer. Sjældent har jeg været så lettet.

Jeg har nu lavet lektierne til tirsdag, og jeg burde gå i gang med lektierne på fredag, bare for at være på forkant, men så falder blikket på min frivillige bog som ligger ved siden af mig, og jeg tænker, nej, det må blive næste uges problem.