søndag den 20. oktober 2013

om en venindes selvmordsforsøg

Min bedste veninde har forsøgt selvmord. Jeg føler mig trist, men jeg føler ikke mere end det. Hvad skulle jeg føle? Vrede, angst, svigt? Jo, måske føler jeg mig lidt ensom, for hvem skal jeg snakke med om det? Når det gælder selvmord, især når det er mødre der gør det eller forsøger at gøre det, så findes der her til lands en enorm vrede mod disse umulige egoistiske væsner.

Hvordan kunne hun gøre det? Tænker hun slet ikke på sine børn? Det kan jeg nemt fortælle jer, hun tænker meget på sine børn, men hun har været meget syg i rigtig mange år, og for nyligt oplevede hun et enormt svigt fra dem der skulle hjælpe hende. Hun var udmattet, hun kunne ikke kæmpe mere. Det var ikke hvad hun havde lyst til at gøre, det var hvad hun var nødt til at gøre, så lad være med at dømme hende hvis I ikke ved hvordan det er.

Jeg kunne godt blive vred, men hvad ville det gøre andet end at presse hende dybere ned i depressionen. At blive vred ville hjælpe på min samvittighed, for det ville føles som at handle i en situation hvor man er handleløs, men hvad skal det hjælpe at hjælpe på min samvittighed? Det er ikke mig der har brug for hjælp. Jeg har ikke meget at give af, andet end min ubetingede kærlighed, og ubetinget betyder, at jeg elsker hende ligegyldigt hvor dumt hun måtte opføre sig. Det er min medmenneskelige pligt, det er min kristne pligt.

Kristendommen har haft nogle meget grimme ting at sige om selvmordere, de blev endda begravet udenfor byen, udenfor kirkegårdens 'fællesskab', men Kirken er begyndt at indse, at det ikke er personernes skyld, men sygdommens, ville du for eksempel bebrejde en kræftpatient. Kristne mennesker har enormt travlt med at dømme andre, og det gør mig flov. Jeg dømmer også selv, og det gør mig endnu mere flov, men jeg kan ikke dømme her, for jeg har selv været der alt for mange gange.

Kan I finde det i jer selv ikke at dømme hende? Har I aldrig nogle sinde været så pressede, at i ønskede at stoppe det hele? Har I aldrig været egoistiske på bekostning af dem I holder aller mest af?

3 kommentarer:

Scarredpanda sagde ...

Hvor ville jeg ønske, at langt flere mennesker så på det med samme briller som dig. Når man forsøger selvmord er man så langt ude. Man kan ikke mere, og det virker som den eneste rigtige løsning.

Anonym sagde ...

What's more selfish, committing suicide or forcing someone to live in this world where they are so unhappy?
[godt citat]
og det jeg kommer tættes på et svar er : de er begge selvisk på hver sin måde, men man ønsker jo at ens ven,familiemedlem osv har det godt og er glad , men at skulle se en anden lide for din og familiens skyld det er snar den væreste af de 2

Krokodullen sagde ...

Ja! Jeg kan sagtens lade være med at dømme hende. Jeg slutter mig til Panda - hvor ville jeg ønske, at langt flere mennesker så på det på samme måde som dig. Som du selv skriver, så hjælper vrede nemlig ikke, selvom det er en naturlig ting at føle i sin afmagt. Det er stort af dig, at du kan se bort fra den. Jeg synes, du er en fantastisk veninde.

Knus og tanker.