Derfor var jeg måske lidt hys

I lørdags skrev jeg et meget klynkende indlæg om hvor hårdt det hele var, og jeg havde vitterlig meget ondt af mig selv. Jeg troede ikke, at jeg kunne klare det, og jeg var tæt på bare at droppe ud og aldrig mere vende tilbage. Det var dog godt, at jeg brugte bloggen her som ventil i stedet for at skrive en mail til studiekontoret, for nogle timer senere gik min menstruation i gang en uge for tidligt.

Jeg rammes generelt ikke hårdt af PMS, men når nu det kom så overraskende, så vidste jeg ikke, at det var det der var galt, og så måtte det jo være mig der var noget i vejen med. Da min menstruation så var gået i gang, og jeg vidste hvad der foregik, så kunne jeg tage det hele meget mere roligt. Der gik et lys op for mig. Nå så det er derfor du er sådan lidt hys, sagde jeg til mig selv. Det var en enorm befrielse at kunne sige sådan, for hvis jeg kunne klare studiestart og PMS på én gang, så burde jeg nok kunne klare resten.

Jeg har arbejdet hårdt for at få det der græsk til at fungere, og langsomt begynder jeg at kunne mærke at jeg rykker mig, så måske omkring efterårsferien vil jeg kunne begynde at lave mine lektier i et fornuftigt tempo i stedet for på 16-20 timer per uge. Det er i hvert fald hvad jeg håber på, sådan at jeg også kan få overskud til at være sammen med mine venner og måske endda få læst noget der ikke har med skolen at gøre, eller bare det at have en dag hvor man ikke skal lave noget.

Søndag var jeg så træt af alle de lektier, ikke som sådan modløs, jeg var bare træt i hjernen og i øjnene, og jeg fik hovedpine bare af at tænke på lektier. Det lykkedes mig at lave noget, bare ikke helt det der var planlagt. Det var ikke fordi jeg var specielt effektiv, eller fik lavet noget der havde ret meget relevans, det var mere så jeg kunne sige til mig selv at jeg HAVDE lavet lektier og derfor kunne have noget der minder om god samvittighed.


Lektierne til i går blev dog lavet, med stor hjælp fra min faglige mentor. Jeg vil ikke sige, at jeg brillierede i de sætninger jeg blev bedt om at oversætte på klassen, men jeg klarede det da uden de helt store problemer. I pausen havde jeg stået og beklaget mig over mine manglende græskevner til en a mine venner. Ikke så meget, at jeg ikke kan finde ud af det, mere at jeg ikke kan huske en skid. Det havde læreren hørt, så da jeg stod og pakkede mine ting sagde han, at det var godt gået. Jeg kan ikke huske hvad jeg svarede, men jeg er helt enormt dårlig til at tage imod ros, så det var ikke nogen helt passende kommentar.