mandag den 13. oktober 2014

Jeg er en positiv misantrop

Jeg har ikke ret megen erfaring i det der med at have en kæreste, men jeg har læst bøger og hørt vittigheder om svigermødre, så jeg ved godt hvad jeg kan forvente, både af min mor og hans. Nej, selvfølgelig er det ikke det jeg forventer. Hvad jeg forventer er tæt forbundet med mit generelle menneskesyn. Jeg kan bedst beskrive mig selv som en positiv misantrop. En misantrop er person der generelt ikke kan lide mennesker, men i min selvfortolkning af det, er det en person der ikke har store forhåbninger til menneskeheden. Jeg tror ikke at de fleste mennesker er særlig dybe, filosofiske eller heroiske, og jeg er altid klar med en sydende sarkastisk kommentar, men generelt kan jeg godt lide de mennesker jeg kommer i kontakt med.

Jeg kan fortælle massere af pinlige og mindre positive historier om min mor, selvfølgelig kan jeg det, hun er jo min mor, men når det kommer til personen Mor, så holder jeg af hende og har den største tiltro til, at hun ville behandle min kæreste godt, da de mødtes i lørdags. Jeg var ikke spor nervøs for mødet, for jeg har stor tiltro til dem begge, så tanken om, at det ikke skulle gå godt, var fjern.

Det viste sig da også, at jeg havde ret. Vi var først ude og spise ved en lille bådehavn. Vejret var dejligt, og vi spadserede en lille tur på landgangsbroen, i den udstrækning det var muligt. Derefter var vi hjemme ved mig for at sætte et gardin op.

Jeg ved ikke om det ændrer noget for mig, at Kæresten nu har mødt min mor. Fiktionen har fortalt mig, at det er en slags overgangsrite i et parforhold, når man præsenterer hinanden for forældrene, men jeg føler mig ikke anderledes nu end jeg gjorde før, men måske det kommer når jeg på søndag skal møde hans mor.

Måske føler jeg mig en lille smule snydt, for det føltes bare som en helt almindelig dag med min mor, bare med tre personer i stedet for to. Det var en god dag, og jeg var glad, men der var intet sug i maven, ingen himmelske hærskare der kom med deres hallelujakor, bare en helt almindelig efterårsdag i Danmark.


1 kommentar:

Krokodullen sagde ...

Jeg elsker dine tanker og overvejelser om alting. Det er så genkendeligt og så rart at læse. Og man (jeg) kan ikke lade være med at komme til at holde af dig for det :-)