Kan man dø af at læse til eksamen? Det føles lidt sådan. I går var jeg så træt, at jeg bare lagde mig på tæppet foran fjernsynet. Jeg græd måske en lille smule, ikke fordi jeg var ked af det, men bare fordi at jeg var træt. Jeg er stadig træt, men jeg mangler stadig lidt af pensum. Jeg læser så meget at mine øjne svier, men jeg føler mig ikke spor klogere, nærmest tværtimod. Hvis jeg ikke havde min kæreste der kommer forbi i ny og næ, så tror jeg at jeg ville gå fra forstanden.
Heldigvis slutter det på torsdag når jeg skal op, eller rettere, det slutter for mig, for dem jeg studerer sammen med har endnu en eksamen i slutningen af måneden. Jeg ved godt at der er en grund til at jeg studerer på nedsat tid, at jeg har nogle ting at slås med som mange andre slipper for, men jeg har alligevel enormt stor respekt for, at de kan klare at studere på fuld tid, at de kan afslutte en eksamen og så begynde på den næste, jeg beundrer dem.
Torsdag... Det føles så overskueligt langt væk. Tre hele dage med eksamenslæsning, 82 sider i hadebogen, 8 græske sætninger der endnu ikke er blevet oversat, nogle landkort der skal tegnet og årstal der skal føres ind, og lige pludselig virker det som om tre dage ikke er nok. Jeg prøver på selv at finde på eksamensspørgsmål for derefter at besvare dem, men mine tanker læber ud af en tangent, og jeg mister min realitetssans, for hvad nu hvis hun stiller et spørgsmål til denne lille bitte ubetydelige bisætning som står i den tekst der ikke blev opgivet til eksamen fordi halvdelen af klassen ikke kunne få fat på den? Eller hvad med det der obskure emne jeg læste op på for sjov, men som hun ved jeg har læst på fordi jeg snakkede med hende om det? Eller hvad med den ting der stod i den der fodnote et sted jeg ikke kan huske hvor er?
Jeg tror, at jeg vil stoppe nu. Så vil jeg tage mig en kop kaffe og cykle ned på universitetet for at tage nogle kopier og mødes med min tutor og forhåbentlig få lidt ro på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar