Man skulle tro at to ugers ferietilstand skulle være mere end rigeligt, så nu begynder jeg at overveje at vende tilbage til den virkelige verden, altså en verden hvori man ikke sover 12 timer i døgnet, kommer ud andet end bare for at handle, og hvor man bare engang imellem får noget man kan kategorisere som sundt.
Jeg tænker, at jeg vil starte ud blødt, sætte vækkeuret, spise en salat i ny og næ og måske MÅSKE lægge computeren til side og læse lidt i en bog, tegne lidt eller stryge den bunke vasketøj der ligger og venter på mig. Faktisk har jeg ligefrem siddet og tegnet lidt de sidste par dage. Okay, jeg ved godt, at det ikke ligefrem reder verdenssituationen, men det er et stort fremskridt i forhold til de sidste to uger, hvor jeg har siddet som en blegfed amøbe og set på min computerskærm.
Jeg bilder mig ind, at jeg i det mindste fordriver tiden på en 'intellektuel' vis ved at se 'kloge' programmer, men det skyldes delvis, at jeg gerne vil lade som om jeg ikke bare er doven, hvilket jeg er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar