I flere dage har jeg prøvet at komme op med et indlæg, men min hjerne har været helt tom, og det er den for den sags skyld stadig. Jeg sover ca 12 timer hver nat, og mine dage tilbringer jeg foran computeren med at se Stephen Fry på YouTube. Jeg har ikke været uden for en dør andet end for at handle. Jeg har været så inaktiv, at jeg ikke engang er helt sikker på, at jeg kvalificerer som menneskelig.
Jeg er så træt, at jeg slet ikke kan forestille mig, at jeg nogensinde igen vil blive klar til at starte på næste semester, eller, selvfølgelig bliver jeg det, det føles bare ikke sådan lige nu. Jeg ved ikke helt hvor grænsen går mellem at være træt og være doven. Måske er det bare et spørgsmål om, at jeg skal tage mig sammen og se at komme ud af døren.
Den ene dag begyndte jeg at vokse mine ben. Jeg nåede at tage det ene, men så kunne jeg ikke overkomme mere, så i flere dage rendte jeg rundt med ét normalt ben og ét wookee ben. Heldigvis var Kæresten lidt ligeglad.
Kæresten prøver ellers meget at opmuntre mig til at komme ud. I dag slæbte han mig med i IKEA. Jeg var bestemt ikke begejstret, men det var egentlig okay at være der sammen med nogen, for så føles det en anelse mindre deprimerende at vandre rundt i deres uendelige gange. Vi købte et par småting, men de ting vi egentlig skulle have var udsolgt, så nu ender det med at han slæber mig med derud igen en anden dag.
Nå, men i det mindste kom jeg lidt ud i den friske luft og fik røde runde kinder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar