soldaterkammerater

Hvad er mit forhold til  den veninde der har forsøgt selvmord egentlig? I gamle dage skrev vi meget frem og tilbage, men hun er blevet mere og mere syg og har ikke overskuddet til at skrive sammen. Hvis en udenforstående i dag ville læse vores beskeder, ville de tro, at vi var 14 år gamle. Vi sender hovedsageligt hjerter og "jeg elsker også dig" beskeder. Meget mere står der ikke, men jeg er kommet til at kende hende så godt, at jeg kan læse mellem linierne. Jeg har ikke nogen sjette sans, jeg kan ikke på afstand fysisk mærke hvordan hun har det, men jeg er rigtig god til at gætte.

Man kunne også tro at vi var elskende, men der er ikke noget romantisk eller erotisk imellem os. Den bedste beskrivelse jeg kan give af vores forhold er soldaterkammerater. Vi har oplevet en krig sammen, en krig som vores familier aldrig vil kunne forstå eller være en del af. Derfor har døden også altid været en del af vores forhold, for mennesker dør i en krig, også i den krig der foregår inde i hovedet. Så da jeg fik beskeden om hendes selvmordsforsøg græd jeg ingen tårer.

Jeg er kommet ud af krigen ud til den virkelige verden, men min veninde kæmper stadig. Vi kan ikke længere kæmpe sammen, jeg kan kun se til på sidelinien. Jeg forstår, at jeg en dag kan miste hende, og det gør mig trist, for forhåbentlig kommer jeg aldrig igen i krig. Jeg kan få nye og betydningsfulde venskaber, men det vil aldrig kunne blive det samme.