Jeg er blevet spurgt til hvor gammel jeg var, da jeg fik min aspergerdiagnose. Jeg var 23. I 2007 var jeg 22, og selvom jeg har været deprimeret det meste af mit liv, så var det først der jeg kom i kontakt med det psykiatriske system Jeg fik nogle piller af min læge, men de hjalp ikke, så jeg kom på psykiatrisk skadestue, hvor jeg fik nogle andre piller. De piller hjalp heller ikke, så jeg blev indlagt på en psykiatrisk afdeling. Min dosis blev øget og jeg fik det marginalt bedre, men sygeplejerskerne og min psykiater mente, at jeg reagerede forkert.
Når man får det bedre fra en depression er det meningen, at man skal søge ud. Ud af sit værelse, ud blandt andre mennesker, men jeg lå bare på min seng og læste bøger. Det kunne selvfølgelig også forklares med at jeg er introvert, noget der er forbløffende lidt forståelse for, men de havde jo også snakket med mig om min opvækst, så min psykiater fik mistanke om asperger og skrev en henvisning til udredelse, som jeg fik fire måneder senere.
Ifølge alle lærerbøgerne bør det være en lettelse at få sin aspergerdiagnose, men det var det overhovedet ikke for mig. Jeg havde det meget dårligt psykisk da jeg fik min diagnose, men voksenpsykiatrien var slet ikke gearet til aspergerpatienter, og de ville meget gerne have mig over i voksenhandicap, men de korsede sig og sagde, at psykiatrien lige skulle lappe mig lidt sammen først. Psykiatrien ville ikke have mig. Voksenhandicap ville ikke have mig. Center for spiseforstyrrelser ville ikke have mig. Center for selvmordsforebyggelser ville ikke have mig. Jeg var i limbo, et ingenmandsland hvor ingen ville have mig, og jeg stod der i mørket og ventede på Godot.
Det kommer til at lyde som om, at folk ikke behandlede mig pænt, men det er langt fra tilfældet. Selvfølgelig har jeg mødt folk der behandlede mig skidt,men langt størstedelen var yderst kompetente og hjertevarme mennesker, dengang var aspergerdiagnosen blandt voksne bare ikke en del af deres arbejdsopgave, og de forstod mig ikke altid selvom de meget gerne ville
Ingen kommentarer:
Send en kommentar