Sommerferieplaner?

På grund af min flytning her i julen, har jeg ikke rigtig råd til at rejse i år, og det er i grunden også okay, for i virkeligheden bryder jeg mig ikke voldsomt om at rejse. Andre mennesker kan sikkert godt fokuserer på at de skal ned til sydens sol og slappe af, hvorimod jeg bruger en forfærdelig masse tid på at tænke på lufthavne og togstationer og andre logistiske mareridt.

Men når jeg ikke skal skal rejse, står jeg med 2 måneder og 10 dage, som jeg skal have udfyldt med et eller andet. Sidste år tog jeg et sommerkursus på universitetet, hvilket var sjovt, men det var også meget krævende. Det fordrev jeg tiden med i 1½ uge, hvorefter jeg tilbragte de resterende 2 måneder med at se CSI på dvd.

I år havde jeg planlagt, at jeg ville sprede lærdommen lidt mere ud, og så selv stå for den, jeg havde nemlig planlagt, at jeg ville lære arabisk. I går kom jeg dog til at sidde med nogen og snakke om hvad vi skal have a fag til næste semester, og det gik op for mig, at jeg nok skal have Gammel Testamente (hebraisk) og Ny Testamente (græsk), og det gik op for mig, at det nok ville være en god idé at læse op på de to sprog, hvorefter mit ansigt faldt. Hebraisk, kan jeg glæde mig lidt over, for det ligger mit hjerte nært, men jeg gruer for græsk, for jeg har ikke haft det siden min eksamen 18. februar 2007, og lige nettop derfor er det nødvendigt at jeg læser op på det.

Lige nu sidder jeg så og tænker en masse grimme ting, hvoraf 'fanden i fænghullet' hører til blandt de blidere udtryk. Det er jo ikke fordi jeg har tænkt mig at bruge HELE min ferie på at læse,  jeg kan sikkert også bruge meget af det latin jeg har siden har lært, og græsk er nok slet ikke så svært som jeg husker det, men det er som om alle de andre sommerferieting som at gå tur på strand og i skov, spise is, tænde bål og fjolle rundt, det er bare som om at de bliver fulde af regn og grå skyer i min fantasi, for man kan umuligt have sjov når man skal lære latin.

Jeg overdramatiser selvfølgelig vildt og voldsomt, og i sidste ende er der nok også grænser for hvor mange lektier jeg rent faktisk for kigget på, når jeg ikke er tvunget til det, for der er grænser for min selvkontrol.