Hold da helt ferie hvor jeg trængte til en ferie, og nu hvor den er næsten ovre, kunne jeg godt bruge en uge til. Jeg tog hjem til min far. Den dag jeg skulle af sted skrev min faglige mentor og spurgte til eksamenspensum, hvilket sendte mig ud i et akut anfald af stres/angst. Jeg valgte dog alligevel, at jeg ikke ville tage noget som helst latin med, for jeg ville have lov til at holde helt fri. Og jeg fik holdt fri. Jeg fik endda læst 4 skønlitterære bøger, den ene af dem endda to gange.
Jeg kom hjem i går efter at have været til min mors 60-års fødselsdagsbrunch. Det var hyggeligt, men jeg ville dog have ønsket at jeg havde spist mere, for påskedag er ikke nogen god dag at komme hjem til et tomt køleskab. Alt var lukket i går, og alt er lukket i dag, og jeg er sulten. hvis jeg ikke finder noget der har åbent, må jeg overleve på havregrød med vand, æg og rugbrød med peanutbutter. Jeg bliver træt bare ved tanken.
Jeg kunne nok tage min cykel og tage på en ekspedition rundt i byen, men jeg er bare så frygtelig træt, at jeg helst bare vil sidde herhjemme og lave ingenting. Jeg bliver så træt ved tanken om at besøge butikker jeg ikke kender, at jeg får kvalme.
Jeg savner helt mine spiseforstyrrede dage, hvor jeg uden de store problemer bare kunne klare mig uden mad, men det kan jeg ikke længere. Dengang kunne jeg ligge i min seng sa svag og rystende af sult, at det var en pine bare at rejse sig for at gå på toilettet. Jeg kunne gå hele dage, hvor alt jeg foretog mig var, at bruge alt mit fokus på bare ikke at spise. I dag bliver jeg irritabel, bare jeg ryster lidt på hænderne eller min mave knurre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar