Under en Monetgrå himmel

Kl 4

Jeg havde været vågen længe,og jeg gik egentlig lidt ok kedede mig. Jeg tænkte, at jeg ville cykle ned til stranden og se solen stå op, men mine cykellygter virkede ikke, hvilket teknisk set ikke var noget problem, for jeg kunne vel bare skifte batterierne, men NAH, det blev ikke rigtigt til noget, så jeg endte med bare at gå en tur som jeg plejer.

Når man ser solen stå op stående på en bakketop, så bør man blive stående og sige ting som 'ih' og 'åh', men hvad ser sikkert er skide hyggeligt, hvis man er sammen med andre, kan godt blive lidt langtrukkent, når man er alene. Jeg stansede op, så at det var smukt, tog et billede, og gik så videre i rask trav.

I det fjerne har jeg altid kunnet se en lille skov, men jeg har aldrig været derovre, så jeg hankede op i mine gummistøvler og skråede over engen. Græsset stod højt og nåede mig flere steder til livet og gjorde mine bukser våde. De små frø i toppen er græsstråene er gråviolette og får det til at se ud som om jeg går i et Motetgråt hav under en Monetgrå himmel. Skoven viser sig at være uigennemtrængelig. En jaguar sidder i krattet og nedstirrer mig i form af en kæmpe stor sort hankat. Jeg vender om.

På en markvej afgrænset af en enkelt række træer sidder en lille løvsanger og skælder ud. Det er lidt en skuffelse. Jeg må for Gud ved hvilken gang i mit voksne liv anerkende, at jeg ikke er nogen prinsesse, for i eventyrene synger fuglene altid lykkeligt og flyver rundt om prinsessen. Denne her fugl vil helt tydeligt bare have at jeg går min vej, NU, hvilket jeg gør.

4:30