At hade mode per princip

Det er kutyme, at folk der blander sig i kønsdebatten skal hade modeindustrien, og hvis man kan lide den er man en overfladisk dåse. Intellektuelle kvinder råber op om kønsdiskriminering og fordummelse af kvinder, og det er deres ret at mene sådan. Det kan sikkert være sundt engang imellem at træde et skridt tilbage og se på moden udefra, men det er lige nettop det de ikke gør, de ser ikke. De fyrer bare floskler af som vi alle sammen har hørt hundrede gange før.

Debattør Anne Sophia Hermansen skriver 16 august på sin facebookside om det nye Eurowoman

"Eurowoman i denne måned: Klar til efterår - 419 køb til den nye sæson, 76 frakker (uha, kort eller klassisk, pels eller dun?), bolleklar model på forsiden, guide til spaferie og til drømmejobbet, som selvfølgelig er i modebranchen...." (Se den fulde tekst HER)

Hun går videre til at skrive om hvor meget mere værdigt indholdet af Euroman er. Jeg har aldrig læst Euroman og jeg kan derfor ikke kommentere på indholdet. Jeg går lidt ud fra at Hermansen har, og at hun derfor sikkert har ret i mange af sine antagelser. Jeg har dog købt Eurowoman, og jeg vil egentlig gerne gennemgå nogle af de ting hun siger, for især det med 'bolleklar model på forsiden'  virker på mig som en kliché.

Dette er det billede der er tale om. Er denne model 'bolleklar'? Er billedet seksuelt? Handler mode om sex? Ja gu'fanden handler mode om sex. Jeg ved ikke om dette vil komme bag på Hermansen, men rigtig meget her i verden handler om sex, om at ville eller ikke ville, kunne eller ikke kunne, eller måtte eller ikke måtte. Igen ved jeg ikke om det kommer som et chok for Hermansen, men i vores vestlige kultur, så må man godt, og tabuerne om sex er i stor stil blevet nedbrudt. Seksuelt aktive kvinder bliver ikke set ned på, så hvorfor er det slemt at have en sexet kvinde på forsiden af et blad der henvender sig til kvinder. Er hun bange for, at unge kvinder ser billedet og begynder at have sex? News flash, mange unge kvinder har i forvejen sex.

Jeg er ikke helt døv overfor Hermansens budskab, og jeg kunne længes efter et mere varieret kvindebillede i modeindustrien, men tag lige et ekstra kig på billedet. I mange år har kvinder beklaget sig over anorektiske modeller der ligner små børn. Dette billede er ikke et billede af en lille pige, det er en kvinde, med bryster, lad os da glædes over det.

Og når nu vi er i gang med at se ordentligt på billedet, så synes jeg faktisk, at det er et virkelig smukt billede, som en blanding mellem en amazone med højre bryst skåret af for at kunne betjene bue og pil og med en slange i bæltet, og Mapplethorps portrætter af Patti Smith.

Om man kan lide ham eller ej, så er Mapplethorp en stor kunstner, og hans billeder er fulde af sex. Billedet på Eurowoman er taget af Henrik Bülow, ikke af Mapplethorp, og selvom Bülow er dygtig så hverken er han, eller prøver han at være Mapplethorp, og selvfølgelig kan det ses. Bülows billede og modellen derpå er meget mere almindelige, og på et blad til 65 kr, så er det også hvad jeg forventer.

Jeg er ikke voldsomt vild med Patti Smith musik, men jeg anerkender hendes signifikans. Jeg anerkender også skønheden i Mapplethorps billeder, men hvis jeg nu skulle være ærlig, helt ned i bunden af mit bankende feministiske hjerte, så, når jeg ser mig i spejlet, så ville jeg egentlig ikke bryde mig om at ligne hende, jeg ville meget hellere ligne Maria Gregersen (Eurowomans model).

Jeg køber ikke Eurowoman for at se kunst, jeg køber det for at skabe mig et drømmebillede om mig selv. Nogle dage kan det være frustrerende, at dette kun er en drøm, for jeg kommer aldrig til at se så godt ud, og jeg kommer aldrig til at have så mange penge, men så må man se på forskellen mellem mode og tøj. Mode er noget man drømmer om og læser om i bladende, tøj derimod er noget man går i til dagligt.


Nu har jeg snakket pænt om moden i et stykke tid, men jeg anerkender at mode også kan være et tungt åg, noget der lægger et stort pres på mange kvinder, og at mange af dem måske hellere vil bruge deres tid på noget andet. Med mit indlæg ønsker jeg ikke at negligere disse kvinder, jeg er bare provokeret af, at mode per princip er syndebuk i visse kredse.