Indtil videre har jeg læst 55 bøger i år, hvilket er ganske udmærket, men det er langt fra min personlige rekord på 182 bøger på et år. For første gang overstiger antallet af faglitterære bøger dog antallet af de skønlitterære. Er det fordi jeg prøver at lade som om jeg er voksen og fornuftig? Eller har mange af de skønlitterære bøger bare skuffet mig så dybt, at jeg ikke orker at gå i gang med flere? Eller er det fordi mange af de bøger jeg har læst har været biografier, og fordi en ordentlig skrevet biografi kan være meget lig en skønlitterær bog, bare sand? I nogle situationer overgår virkeligheden langt fiktionen.
Nogle gange læser jeg for at få tiden til at gå, fordi mit eget liv suger eller bare fordi jeg har fat i en rigtig god bog. Andre gange læser jeg fordi jeg er nødt til det. Det er ikke fordi lærerne giver mig lektier for, men fordi verden er skruet sammen på en måde, så man helst skal have en mening om ALT. Jeg har langt fra en mening om alt. Mange ting interesserer mig ikke voldsomt, andre ting synes jeg ikke kommer mig ved, og så er der alle de mange mange ting, som jeg bare ikke ved noget som helst om.
Mange af de bøger jeg har læst, har jeg læst i min fire måneder lange sommerferie, for jeg havde besluttet mig for at bruge sommerferien på at lære alt det jeg ikke vidste, hvilket måske var lige lovlig optimistisk, nå man tager i betragtning hvor stor verden og universet er. Jeg gik dog i gang med oprejst pande, tog på museer, lånte bøger, både på det almindelige bibliotek og på universitetsbiblioteket, og jeg købte stakkevis af bøger på Amazon. Jeg følte mig netop som en amazone i fuldt krigsudstyr kæmpende mig igennem en tæt jungle.
Sokrates sagde, at det eneste jeg ved er, at jeg intet ved, hvilket jeg nu ikke er enig i. Jeg ved en hel del. I forhold til det store uendelige univers er det forsvindende lidt jeg ved, men i forhold til min egen indskrænkede verden så er det ganske fornuftigt. Hvad jeg til gengæld ved er, at jo mere jeg ved, jo mere forvirret bliver jeg. I gamle dage var det lettere, der ville jeg hovedsageligt læse bøger som jeg var enig med, men jeg besluttede mig for at i min ferie ville jeg læse bredt. Jeg må dog sande, at jeg er en meget letpåvirkelig sjæl, for selv når jeg læser bøger jeg teknisk set er meget uenig i, så kan jeg egentlig godt se pointen. Jeg har lyst til at sige, at de er rablende galninge. Galninge er de måske, men ikke altid helt så rablende som jeg ville ønske, for de har faktisk en pointe. Det er dybt irriterende, for hvordan kan man være lodret uenig i noget der giver mening?
Hvad er min egen holdning så? Jeg er forvirret. På den ene side har jeg et fint sæt idéer til hvordan jeg gerne vil have at verden ser ud, og til hvordan jeg gerne vil have at mennesker opfører sig, men jo mere jeg læser, jo mere komplekst og forvirrende bliver det hele. Jeg kan ikke engang få mine fine idéer til at passe til mit eget liv, for jeg reagerer ikke altid på en situation sådan som jeg gerne vil.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar