Blandt andet pga min flytning, men også på grund af regulær dovenskab, har jeg i december ikke fået gjort ret meget ud af julen. Før jeg kom til Odense, havde jeg ikke fået flettet så meget som et eneste hjertet, spist tørret frugt eller set et afsnit af en julekalender. Okay, jeg har stadig ikke flettet et eneste hjerte, ikke engang en lille bitte stjerne, men nå ja, det går vel nok (til gengæld har jeg købt en Mumi julepynt købt i Kristian F Møller boghandlen i Aarhus.
Men så kom jeg altså til Odense, og når nu min søster skulle se julekalender, så kunne jeg lige så godt se med, hvilket jeg i mit stille sind glædede mig over, for jeg ville jo nok aldrig selv få tændt for det, og når det nu alligevel var der, så var det nu faktisk rigtig hyggeligt. JEg ved ikke om man sådan rigtig kan kategorisere mig som i julehumør, men jeg er i hvert fald i godt humør.
Men julen kan også være lidt anstrengende. Alene al den mad er jo ved at tage livet af en. Der er så mange mennesker i julen. I onsdags var jeg i Salling for at købe julegaver. Jeg går meget op i at give gaver i et forsøg på at sige, se, jeg har rent faktisk hørt efter hvad du siger hele året, og på baggrund af det har jeg taget et følelsesmæssigt og intellektuelt valg om hvem jeg synes, at du er som person. Okay, nogle gange gir jeg bare folk hvad der står på deres ønskelister, for eksempel når jeg er ude i sidste øjeblik og panikker over den ulidelige varme i butikkerne og de mange mennesker og julemusik sunget af folk der ikke kan synge. Det er ikke fordi en ønskeseddelsgaver er mindre hjertelig, på ingen måde, den kræver bare lidt mindre af ens hjernekapacitet.
Der stod jeg altså i Salling, ikke fordi det er en butik jeg holder specielt meget af, men fordi det nu engang var den eneste butik der åbnede kl 9, og jeg skulle både købe julegaver og drikke kaffe med en veninde før jeg skulle hjem og vente på en håndværker. Der var ikke voldsomt mange mennesker, men det var så mega forfærdelig varmt, at jeg stod og prøvede at se hvor meget tøj jeg kunne tage af, mens jeg stadig skulle kunne jonglere med pung taske og gaver, hvilket bestemt ikke var let.
Jeg har ikke noget fast beløb jeg køber gaver for, men i et forsøg på at komme hurtigt ud af butikken, accepterede jeg ekstra høje priser. Værst var det i parfumeafdelingen, hvor alting har sære navne der for en udenforstående ikke har meget at gøre med det produkt der er indeni. Og alting stod så tæt og klemt, at jeg følte mig kvalt. Ekspedienten var egentlig flink, men hun var også lidt hoven, for det var jo tydeligt, at jeg ikke anede hvad jeg snakkede om, og jeg var jo endda en kvinde, det må være som en mand der må bede om hjælp til at skifte en pære, suk. Jeg kom dog ud, og folk var glade for gaverne, ligesom jeg var glad for dem jeg fik.
Næste problem var Disneys juleshow. Som alle andre mennesker elsker jeg Disneys juleshow, Jeg kan bare ikke klare 'Når du ser et stjerneskud'. Det er ikke bare det at den er både klæg, klam og helt forfærdelig, det er også at den bliver spillet hele tre gange i løbet af showet, og jeg bliver helt elektrisk hver gang. Eller nu siger jeg tre, det plejer at være tre, i år var det vist kun to, thank God for the little flavours in life.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar