Om at tvangstisse

Da jeg var barn, sendte min mor mig altid ud for at tisse af før vi skulle et eller andet, og det var ligegyldigt, om jeg syntes at jeg skulle eller ej, men det var nu ikke der, at det startede.

I 2005 udviklede jeg epilepsi efter at have haft en rigtig grim infektion. Det er heldigvis ikke en type epilepsi hvor jeg kramper og bider tungen af mig selv. Jeg gør egentlig ikke andet end at falde om, og så er jeg frisk igen med det samme. Da jeg udviklede det, var det noget der skete ustandseligt, nogle gange endda flere gange på en dag. Jeg havde hørt historier om folk der gjorde i bukserne under epileptiske anfald, og jeg tænkte, at det måtte da bare være helt forfærdelig pinligt. Så jeg begyndte at gå på toilettet hver eneste gang der var bare den mindste antydning af en tissetrang, for jo mindre indhold der var i blæren, jo mindre ville jeg tisse, hvis jeg tissede i bukserne.

Med årene, selvom jeg efterhånden sjældnere faldt om, blev det med tisseriet bare en vane, og efterhånden kunne jeg slet ikke finde ud af at holde mig, selv hvis jeg havde brug for det. Tanken om at gå en hel time uden et toilet var næsten smertefuld. Efterhånden havde jeg glemt hvorfor det nu var, at jeg havde den vane, så jeg begyndte at frygte, at jeg havde sukkersyge. Det kunne min læge så fortælle mig, at jeg ikke havde, men hun kunne fortælle mig, at mit daglige væskeindtag var alt alt for højt. Selvfølgelig var mit væskeindtag for højt, for hvis man tvangstisser så mange gange om dagen som jeg gjorde, så var jeg nødt til at drikke en hulens masse for at kunne være urin nok i blæren. Det var en ond cirkel.

Jeg begyndte efterhånden at træne for at få en mere normal tisserytme, og det går bedre, men når jeg bliver nervøs, kommer tissetrangen helt automatisk. Det skete for eksempel i mandags, da jeg havde årets første latintime. En lektion varer 45 min, og jeg havde tisset af 5 min før timen startede. 50 min burde selv jeg kunne klare, men som jeg skrev sidste ude, så var det ikke nogen kod time, så allerede efter 10 min fik jeg en helt forfærdelig tissetrang. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke bare gik på toilettet. Godt nok synes jeg, at det er en uskik at gå på toilettet i timen, men hvis man nu virkelig skal.

Jeg sad altså der på min stol og havde enormt svært ved at koncentrere mig. Jeg kuggede på uret mere end jeg kiggede på lektierne, og i samme sekund at klokken blev hel, smed jeg mine ting ned i tasken og for ud af døren og hen til det nærmeste toilet, men trangen var overdrevet, og jeg kunne kun klemme et par enkelte dråber ud, og sådan er det tit.