skum liderlige fugle

Nu er foråret vist efterhånden ved at få overtaget. Vintergækker og erantis pipler frem, og der er amoriner i luften. Sagt med andre ord, så er områdets mange fugle skum liderlige. De flirter, leger slås, og områdets katte ser til med en blanding af angst og nysgerrighed.

Da jeg gik i 1.g, skulle vi skrive en stil om Cecil Bødkers novelle "Bogfinken". Min mor er interesseret i fugle, så jeg snakkede en del med hende om hvorfor hun lige nettop havde valgt en bogfinke og ikke en af havens andre små fugle. Jeg arbejdede hårdt på den stil. Normalt var jeg dengang ikke særlig flittig i skolen, men jeg var stolt, da jeg afleverede lige nettop denne stil. Jeg glædede mig til at få den igen, for jeg kunne godt lide min dansklærer og jeg ønskede rigtig meget at få ros af hende bare den ene gang. Så heldig var jeg dog ikke, faktisk fik jeg en karakter under middel. Jeg var virkelig ked af det, forstod ikke hvad der var sket.

Det viste sig, at jeg havde fokuseret alt for meget på bogfinken og alt for lidt på den psykologiske analyse. Dengang havde jeg ikke nogen aspergerdiagnose, og havde hun vidst det, havde hun muligvis været mere overbærende med mig, for det er jo sådan jeg tænker, jeg vægter det konkrete langt langt højere end det psykologiske.

Dengang var jeg meget ked af det, senere fortalte jeg det som en sjov historie der viste hvordan mit handicap påvirker min dagligdag. I dag tænker jeg, at det egentlig var lidt uretfærdigt af min lærer. Vi var bare blevet bedt om at analysere novellen. Vi havde ikke fået at vide noget specielt vi skulle fokusere på. Det kan godt være at jeg lagde hovedvægt på det med fuglen, men jeg skrev også andre ting, endda også om den psykologiske analyse. Hvorfor var min analyse mere forkert end de andres? Jeg siger ikke, at hun skulle have givet mig en god karakter, bare fordi jeg havde gjort mig umage, men en lille smule opmuntring burde der vel have været plads til.

På trods af mange menneskers gode vilje kommer der ofte konflikter mellem den handicappede og den normale verden. Nogle gange kan det være meget nemt at sige "det er også bare galt fordi du er handicappet" eller "Tag hensyn til mig, jeg er handicappet!". Begge dele lige overfladisk og tankeløst.  Danmark er et lille land, men vi er vel store nok til at kunne rumme begge parter.