fredag den 14. februar 2014

Rigtige kvinder...

"Rigtige kvinder lapper deres cykler selv". Sådan sagde min psykolog til mig forleden dag. For fanden da. Jeg kan i teorien godt finde ud af at lappe min cykel, men den har bare drillet helt forfærdelig meget på det sidste.

Imens det var rigtig koldt frøs både gear og bremser. Jeg prøvede at tø dem op inde i min entre, men da jeg så ville en tur i Silvan, frøs de til endnu engang, således at jeg måtte cykle hjem i tredje gear og med bremsen halv i. Vejen havde en lille stigning, så jeg måtte stå op i pedalerne og virkelig hive og slide i styret for at komme frem. Derefter opgav jeg og stillede den ind i skuret.

Da det så var blevet varmere, trak jeg den frem, sprang op på den, og så af sted mod universitetet. Efter 500 m opdagede jeg, at den nu var flad, så jeg måtte springe af og trække hjem. Jeg kunne i teorien sagtens have nået at snuppe en bus, men jeg var blevet hylet helt ud af den og kunne slet ikke overskue det, så jeg pjækkede, lagde mig på min seng og kiggede ind i væggen lidt, før jeg havde mod på at tage hul på resten af dagen.

I weekenden tog jeg cyklen med ind i lejligheden for at lappe den. Dette var før mødet med psykologen. Jeg fik den vendt om, dækket kom af, og jeg fik trukket slangen ud, men jeg kunne simpelthen ikke få pumpet luft i slangen. Jeg prøvede om jeg kunne finde hullet alligevel, men det kunne jeg ikke. Dagen efter kom min mor på besøg, så jeg lod være med at pakke tingene sammen. Jeg kan ikke rigtig sige om jeg var glad eller ked af at hun heller ikke kunne, for jeg ville jo gerne kunne bruge min cykel, men det er også surt, når nogen kommer og fixer det man selv har bakset med så længe. Da vi stod og sagde farvel fik vi dog pillet lidt ved ventilen, der så pludselig opførte sig anderledes end før. Jeg glædede mig, for så måtte det jo være ventilen og ikke os den var gal med. Jeg var dog træt, så cyklen kom bare tilbage i skuret.

Jeg begyndte at se mig om efter et cykelværksted i nærheden, for nu gad jeg bare ikke den dumme cykel længere, men 'opmuntret' af min psykologs ord, gik jeg i gang igen. Jeg er ikke sådan specielt god til at lappe cykler, men denne gang lykkedes det dog. Jeg ved ikke om rigtige kvinder virkelig lapper deres cykler selv, men lappet er den i hvert fald, indtil næste gang, suk.

1 kommentar:

Krokodullen sagde ...

Sejt - du måtte gerne komme forbi og lappe min cykel :-) Jeg kan ikke finde ud af det.