En slags læseferie

Jeg skal ikke ud og rejse i år, ikke andet end et par dage til Vestjylland med min mor, så jeg har rig mulighed for at læse. Jeg læser meget, men jeg læser ikke særlig hurtigt, hvilket er noget der altid har pint mig lidt. For en rigtig læsehest læser vel hurtigt, gør hun ikke? Det gør dem i bøgerne i hvert fald. Det er ikke fordi jeg læser langsomt heller. Min læsehastighed ligger vel lidt over middel. Den eneste grund til at jeg får læst mange bøger er fordi jeg bruger mange timer på det. En ting er, at jeg selv sidder her og fortæller at jeg ikke læser særlig hurtigt, noget andet er, når en anden kommenterer det. Det er sket en gang, og det var slemt.

Min psykolog prøvede at finde mig et sommerferiejob, hvilket ville have været fedt, men det er også rart bare at kunne smide sig i skyggen med en bog i strakt arm oppe over hovedet, eller rettere det var det indtil jeg begyndte på Helen Mirrens selvbiografi. Misforstå mig ikke, det er en fantastisk bog, men vi har i dag teknologien til at få "Harry Potter and the Deathly Hallows" til at veje det samme som en stang vanilje, så hvorfor, hvorfor, HVORFOR skal en bog på 270 sider veje det samme som en vandmelon, så jeg i stedet må SIDDE i skyggen, så længe som min hofte nu engang kan holde det ud, hvorefter jeg må skifte til en anden bog. Nå ja, det dør jeg vel ikke af, jeg har jo alligevel altid gang i 2, 3 eller 4 bøger af gangen. Problemet er bare, at jeg lige nu ikke har nogle nye bøger jeg kan læse, hvilket egentlig ikke er noget problem, da jeg elsker at genlæse bøger, bortset fra at jeg er i humør til noget nyt lige nu. Jeg overvejer at købe et af de stativer man kan sætte på maven for at holde bogen, men så får jeg det alligevel ikke gjort.

Imens jeg brugte alle mine kræfter på at læse latin, brugte jeg kun meget få kræfter på at læse bøger efter eget valg, for god skønlitteratur er krævende, for hvis en bog er skrevet ordentligt og pirrer din nysgerrighed, så starter den en eksplosion af fantasi inde i din hjerne. Her kan jeg godt blive lidt misundelig på andre ikke autistiske mennesker (og måske nogle autister?) for jeg har en meget dårlig forestillingsevne. Når en forfatter skriver ordet drage, så ser jeg ikke fluks en drage for mit indre blik. Hvad jeg har er en diffus fornemmelse af en drage, men mit indre blik er tåget. Jeg skal klemme øjnene godt i og koncentrere mig for at mane en drage frem. Og alligevel elsker jeg at læse, for en bog tilbyder en lind strøm af fornemmelser om mennesker, dyr, landskaber, huse, lyde, lugte, lys, luft, jord, vand, æter, tid rum og et lille hint af noget ingen helt ved hvad er, så lad os kalde det x-factor.

Film gør lidt de samme ting, men udvalget virker mindre, måske endda lidt dovent? Jeg ved ikke rigtigt. Som en der ikke ser ret mange film, så føles det lidt som, at jeg er forpligtet til at sige noget dårligt om film, men egentlig synes jeg at mange film er glimrende Der er ikke nær så mange virkelig fantastiske film som der er fantastiske bøger, men det er kun fordi filmmediet har eksisteret i meget kortere tid end bøgerne. Filmverdenen har haft og har stadig mange problemer med ensretning, historisk ukorrekthed, dårlig fokus på stærke kvindelige helte og racisme, men præcis de samme problemer har store dele af bogindustrien. At problemerne findes begge steder er dog ikke en undskyldning for at det skal forblive sådan. For pokker, vi skriver i dag 2014, disse er problemer som vi burde have taklet for længst begge steder. To fordele med bøger er 1) det tager kun én person at skrive en bog hvor en film tager et helt studie, og 2) En bog kan skrives i et hvilket som helst land og blive oversat til en række sprog, hvor udenlandske (ikke-amerikanske) film har langt større problemer. Film har den fordel, at de ikke er lavet af en enkelt person, der er manuskript forfatteren, instruktøren, skuespillerne og teknikerne og de har alle sammen deres egen fortolkning der spiller ind på det endelige resultat. Personligt kan jeg godt lide fornemmelsen af en bog mellem hænderne, mere end skærmens flimren, men det er mig, et enkelt individ ud af klodens 6 milliarder indbyggere.