I går havde jeg min første forelæsning i 6 år. Jeg tænkte, det er da ingen sag, jeg sidder bare stille, og tager lidt noter undervejs, og tegner måske et par kruseduller i margenen. Sådan skulle det ikke komme til at gå.
Hver gang man får en ny underviser, bruger man lige nogle uger på at pejle sig ind på hans særegne måde at undervise på. Hvad skal man lægge vægt på i sin forberedelse? Hvor hurtigt taler han og springer mellem emnerne? Hvordan formulerer han sig? Hvilke emner ligger ham særligt på sinde? Hvordan reagerer jeg selv på måderne og emnerne for hans undervisning? De andre har haft vores lærer før, men for mig var det første gang, så jeg var ét stort spørgsmålstegn. Jeg skriver relativt hurtigt, men jeg kunne slet ikke følge med, så noget af weekenden må gå med at komme op med et helt nyt notesystem, som passer til denne form for undervisning. Vores lærer viste os hvordan hans egen bibel så ud med noter og understregninger. Det så super fedt ud, om end i en meget nørdet forståelse af ordet fedt. Han havde så mange overstregninger, at han ikke havde farver nok, så der var gule, grønne og røde ord, lyserøde ord med en grønne ringe om, og orange ord med røde streger. Jeg overvejer at lave en indsamling til at købe en pakke med tuscher til ham. Det er ikke fordi de koster noget nævneværdigt, men jeg vil ikke have, at det kan tolkes som at jeg gør tilnærmelser til ham. Jeg tænkte at det kunne være en fin lille semesterstartsgave.
Der var engang en pige der kritisk undrende spurgte, hvorfor i alverden jeg dog læste hebraisk, som i det var dog det tåbeligste hun længe havde hørt. Mit første svar til det spørgsmål er, fordi jeg er en nørd og bare synes, at det er super fedt, men grunden til, at det er på studiet, og at det er obligatorisk, er, at vi skal bruge det her i Gammel Testamente (GT). Hvis vi havde været dygtige nok, ville vi sikkert udelukkende gå ud fra den hebraiske tekst, men det er vi ikke, så vi bruger en blanding af den hebraiske og den danske.
Jeg har haft faget før med en anden underviser, men der er blevet indført skriftlige afleveringer, så jeg kunne ikke få merit, dvs få godkendt at jeg har bestået, men det er fint nok, for det er et af mine yndlingsfag. Med den underviser vi havde dengang, beskæftigede vi os med Genesis 1 mosebog) som et litterært værk, så det hebraiske betød ikke så meget. Nu har vi derimod en mere tekstkritisk tilgang, hvilket er lige så spændende, men mere sprogligt orienteret. Vi ser på grammatikken for at se, hvorfor går skællet mellem de to skabelsesberetninger i kap. 2.4a, eller hvordan man sprogligt kan skelne mellem skabelsens seks dage. Lingvistikken er et langt undervurderet fag, som har stor betydning for vores opfattelse af tingenes sammenhæng.
I den første skabelsesberetning (Gen 1.1-2.4a) er det kun verden, fiskene og fuglene, og menneskene der bara' (skabe), et særligt hebraisk verbum der kun kan have Gud som subjekt. Planter og landdyrene bliver jazah (frembragt), mens solen månen, stjernerne kun bliver ashah (gjort).
1 kommentar:
Send en kommentar