I går var jeg til Introtime i faget Gammel Testamente 1: Genesis (GT). Introtimer er per definition virkelig kedelige, men de er på samme tid også vigtige.
Jeg skulle egentlig have været til statusmøde, hvor min socialrådgiver, min kontaktperson plus nogle flere skulle sidde og diskutere min fremgang det seneste år, og vores planer for det næste, men jeg prioriterede universitetet, for selvom jeg gerne vil vise mig samarbejdsvillig, så er statusmøder eller handleplaner, eller hvad man nu vælger at kalde, dem ikke lige min kom te. Jeg forstår godt at kommunen vil vide hvad de får for deres penge, for det er ikke just billigt at have mig boende her, men nogle gange føler jeg, at nar disse papirer skal udfyldes, så er det formuleringer for formuleringernes skyld, så er der ikke nogen vægt bagved ordene. Jeg føler at diskussionen om mine håb og drømme bliver til øregas og tåbelige banaliteter. Dette er ikke et ondt ord om min socialrådgiver, hun virker nemlig flink nok, det handler bare om hvordan Systemet er skruet sammen. Så derfor foretrak jeg at tage til introtime på uni.
En introtime går ud på, at man gennemgår hvad man skal gennemgå i løget af semestret. Hele ti minutter går med at gennemgå læseplanen, som er et stykke papir hvor der står hvilke kapitler der skal læses til hvilken time. Hvordan kan man bruge ti minutter på det? Det er vel bare at kigge ned på papiret og se hvad man skal læse til næste gang, det burde virkelig ikke være så svært, hvilket ikke skal forhindre os i at kludre i det, om vi så havde haft 20 minutter til at gennemgå det.
Vi skulle også se på mulig supplerende læsning. Vores lærer går meget op i spørgsmål, diskussion og selvstændighed, hvilket er fedt, for så bliver man virkelig udfordret, men det er også surt, for så kan man ikke bare slå svaret op i grundbogen. Selvstændighed betyder også, at den supplerende læsning bør tages seriøst, men nu er det nu engang teologi jeg læser, og så bør den slags gerne være store, tunge, i flere bind og helst på tysk, hvilket kan få mig til at gå helt kold bare ved tanken, men jeg er jo lidt af en selvudnævnt nørd, så mange af bøgerne så faktisk lidt spændende ud, og i hvert fald en af dem overvejer jeg ligefrem at købe, men den jeg overvejer at købe er selvfølgelig IKKE en af dem der kan hjælpe mig til at skrive mine skriftlige afleveringer.
De skriftlige afleveringer er grunden til at jeg overhovedet skal tage faget, for jeg har faktisk taget det en gang før med en anden underviser, men dengang var der bestået ved fremmøde, så jeg kunne ikke få merit, hvilket ikke generer mig, for det er et meget spændende fag. Jeg fandt det bedst at bekende kulør, så jeg gik op til læreren for at fortælle det. Da jeg stod deroppe følte jeg mig bare som en komplet kegle. Hvad jeg bare havde tænkt mig som en information kom til at lyde arrogant, som om jeg egentlig ikke gider faget. Foran en lektor eller professor, føler jeg mig tille bitte, og al den coolhed jeg lader som om jeg har forsvinder som dug for solen. Jeg stammer, og jeg siger alting på den forkerte måde, så det der med spørgsmål, diskussion og selvstændighed, det er lidt en utopi for mit vedkommende. Bag efter følte jeg mig flov og ikke meget mere end ½ meter høj, men som min psykolog siger, så for et år siden, hville jeg være gået helt ned med flaget over den slags, så lidt godt er der vel i det.
Som hjælpelærer har vi en phd studerende, og jeg spurgte for sjov hvilken årgang hun var, altså hvilket år hun startede på universitetet. Det gjorde hun i 2006, altså året EFTER mig. Suk, jeg føler mig gammel og langt bagud.
GT ligger kl 8 fredag morgen, hvilket betyder, at jeg skal op kl 4 og med toget kl 6. Det er egentlig ikke noget problem rent praktisk, hvilket dog ikke forhindrer mig i at brokke mig, men de andre brokker sig mere, selvom de skal langt senere op, og mange af dem så lettere klatøjede ud. Heldigvis tog introtimen ikke så lang tid, så vi fik tidligt fri og nogle af os satte os over i kantinen og drak kaffe og spiste kage, altså de andre gjorde, jeg drak sukkerfri saft og spiste ratatouille.
1 kommentar:
Send en kommentar