Jeg har lige fået en mail om tilmelding til eksamen, eller rettere, tilmeldingen sker automatisk, jeg skulle bare logge på selvbetjening og se efter, om de nu havde gjort det rigtigt. Det havde de. Jeg skal til eksamen i hebraisk og Gammel Testamente.
Vi tæller i dag d. 21. februar, kl er lidt i 5 om morgenen, på alle tænkelige måder synes jeg, at det er alt for tidligt at forholde sig til eksaminer. Jeg vil ikke, jeg kan ikke, jeg tør ikke, eller jo, det gør jeg sikkert nok, det er bare en underlig fornemmelse, for min sidste mundtlige eksamen var 14. februar 2007, askeonsdag for 6 år og en uge siden, hvor jeg var nødt til at tale med en præst om at udskyde min fastedag til dagen efter, for det var en re-eksamen som jeg kun lige med nød og næppe bestod, re-eksamen og faste er ikke det bedste makkerpar. Kan man fortænke mig i at være nervøs?
Jeg har nu ingen tanker om, at jeg ikke skulle kunne klare mig i denne omgang. Jeg er blevet ældre, begge fag er fag jeg har haft før, og så så er det fag, som jeg virkelig interesserer mig for. Efter så mange års pause, så glæder jeg mig måske ligefrem. Måske glæder jeg mig ikke direkte til at sidde ved det grønne bord, men jeg glæder mig til at få en opgave, yde en indsats og få en bedømmelse. Man kan snakke meget om, at eksaminer og karakterer ikke er fair, eller at det ikke viser et sandfærdigt billede af hvad man kan, men det er på den anden side noget der er dejlig konkret og håndterligt. I de år jeg har været væk fra skolesystemet har jeg da også lavet ting og sager, men når man er perfektionist, så har man også brug for at ens ting bliver vurderet, bedømt og anerkendt, og så er "flot" bare ikke godt nok, for det spænder alt for vidt, fra det i virkeligheden ret dårlige til det super flotte, men normalt betyder det noget ligegyldigt og middelmådigt (inde i mit hoved).
En af mine medstuderende, som jeg ikke engang kender navnet på, spurgte mig i mandags, hvordan jeg er blevet så god til hebraisk. Måske havde han håbet, at jeg havde et eller andet godt trick, måske han troede at jeg havde en spændende historie, men jeg måtte skuffe ham, for jeg har bare gennemgået det hele én gang før.
Jeg er en udmærket studerende, ikke super god, men heller ikke dårlig, og i og med, at jeg har haft både hebraisk og GT før, så forventer jeg af mig selv, at jeg yder en, om ikke spektakulær, så i hvert fald en meget god indsats med tilsvarende resultat. Det et er lidt af et pres jeg putter på mig selv, og jeg er bange for at det vil vende sig imod mig på et eller andet tidspunkt, at jeg kører mig selv helt ned allerede før jeg når at vise mit værd.
1 kommentar:
Send en kommentar