Rent hår

Jeg har et flot og kraftigt hår.

Da jeg var ung havde jeg store problemer med at holde det rent, for jeg lærte ikke hårvask på den normale måde ved, at jeg langsomt selv begyndte at overtage, efter at min mor havde gjort det for mig. Det var ikke fordi min mor ikke gjorde det som mødre formodes at gøre, det var bare, at jeg med min aspergers slet ikke opfattede, at hun prøvede at lære mig noget. Længe vaskede jeg hår ved at lægge shampooen oven på håret og tværede lidt rundt, men det blev bare aldrig rent, så jeg var konstant 'hende i klassen med fedtet hår', hvilket bestemt ikke var fedt.

En dag var der en veninde der forbarmede sig over mig, og hun fortalte hvordan jeg skulle massere shampooen ind i hovedbunden for at få den ønskede effekt. Jeg har vel været omkring 11 år gammel, og selvom min veninde og jeg nærmest var som søskende, så var det stadigvæk lidt pinligt, at jeg ikke bare kunne den slag, for det er jo den slags man formodes at vide, men som min psykolog siger, så når man har aspergers, så er det de ting som folk tror at man da selvfølgelig kan, det er de ting man har sværest ved, de 'sværere' ting, dem kan man godt.

Fra den dag af var mit hår mindre fedtet, men som sagt, så har jeg et meget kraftigt hår, og selv med mange års øvelse kan det være svært at få det ordentlig rent, og i går blev jeg rent ud sagt træt af det, og så tog jeg i svømmehallen. Svømning er rigtig god træning, men det er også en glimrende måde at få skyllet alt skidtet væk på.

Jeg ved ikke hvilken begrundelse der vejede tungest, hårvask, træning eller bare forandring, men det var godt at komme af sted. Der hvor jeg boede før svømmede jeg meget, 12-1800 m i hvert fald en gang om måneden, men det er bare som om jeg ikke rigtigt kan komme af sted længere, og en af grundende er at jeg 'kun' kan svømme 1000 m. Det ville selvfølgelig hurtigt ændre sig hvis jeg kom af sted lidt oftere, men så skulle jeg bide stoltheden i mig. I efteråret havde jeg store planer om at komme i gang, men jeg havde hele tiden friske sår på armene, og så sagde pædagogerne, at jeg ikke måtte. personligt var jeg røv ligeglad, men jeg parerede pænt ordre, og så kom der en måned, hvor det var pengene der var et spørgsmål, og så kom julen, og så kom jeg bare aldrig rigtigt af sted.

Men i går kom jeg af sted, og det var skønt. Jeg gik til svømning som barn, men jeg var ikke særlig god til det, og det er jeg stadig ikke, og jeg har aldrig kunnet lide at være dårlig til noget, men dengang havde jeg endnu ikke lært at holde mig selv i ørerne, så jeg stoppede. Det med ikke at være god til det, det er ikke bare noget jeg siger, det er rigtigt nok. Muligvis skyldes det min spasticitet, fordi jeg så er lidt skæv og svag i kroppen. muligvis er jeg bare almindeligt dårlig, min eneste styrke er, at jeg er ret tålmodig når det gælder ensformigt arbejde (aspergers), så jeg bliver bare ved, og derved får jeg tilbageligt en del baner.

Jeg får det til at lyde som om spasticitet gør mig dårlig og aspergers gør mig god, men i svømmehallen kan aspergers også være et problem, for lydniveauet kan godt blive meget overvældende, og så får jeg det dårligt både fysisk og psykisk, derfor kan jeg kun svømme tidligt om morgenen, hvor der stort set kun er pensionister og andre fredelige folk.

Men i går fik jeg i hvert fald en god træning og noget rent hår, mit hår har ikke været så blødt og let meget længe.