Startet igen

I går startede jeg på universitetet igen, og det var super super fedt. Pædagogerne sagde, at mine øjne ligefrem strålede, og det føltes også sådan,  og jeg havde også lyst til at stråle, for så ville folk spørge hvordan det gik, og så kunne jeg få lov til at fortælle.

Jeg tog tidligt ned på stationen, for jeg skulle forny mit pendlerkort, og jeg var bange for at skulle stå i kø, selvom der aldrig nogensinde er en kø der er værd at nævne, og nu da jeg var dernede, kunne jeg lige så godt springe på det tog der kørte ind på perronen, hvilket dog betød at jeg kom over en time for tidligt på universitetet. Det lykkedes mig dog at finde en lænestol op af en radiator lige udenfor klasselokalet, hvor jeg sad og læste, for det gode ved at køre i tog er, at så havde jeg jo lige en god bog ved hånden, DeLillo "White noise" der tilfældigvis handler om universitetsverdenen. Der sad jeg så og hyggede mig indtil de andre begyndte at komme.

Da de andre så kom, gjaldt det om at komme ind i klassen i en hvis fart, for vi er 33+ på et hold, men lokalet er kun estimeret til 28, og her skal der så lyde en lille klapsalve til lokalekontoret for dette geniale indfald. Sidste semester var vi, de studerende delt op i tre hebraisk hold, men selvom vi ikke er blevet færre, så er vi blevet skåret ned til to undevisningshold, og det suger. For det første giver det en masse støj, ikke fordi vi sidder og snakker i timen, men fordi hver person generere en lille smule larm hele tiden, og det begynder bare at løbe op jo flere mennesker man er.

Det andet problem er, at jo flere mennesker man er, jo mindre er chancen for at blive taget når man rækker hånden op. Dette kommer til at lyde meget nørdagtigt, og det er det også, men det er nu engang sådan man bedst lærer tingene, hvis man bliver hørt i dem, og det gør også undervisningen sjovere, for hvis man bare sidder og lytter på andre der oversætter, så falder man hurtigt i staver eller i søvn. Det føltes som en triumf den dag i sidste semester, da en af de seje piger nåede frem til den samme konklusion. Det er fedt at andre end jeg har fået den åbenbaring, det er bare knap så fedt, at jeg så har flere at kæmpe med om et spot i rampelyset. Jeg sad med hånden oppe det meste af første time, og jeg blev taget én eneste gang. Jeg ved godt at der er ansvar for egen læring, men der er jo en grund til at vi har undervisning og ikke bare tager det som selvstuderende.

Efter timen takkede jeg læreren for de noter jeg havde fået til Amos' bog og fortalte, at jeg havde haft meget fornøjelse af at oversætte den. han spurgte om jeg var blevet færdig, hvilket jeg ikke just kunne prale med. Der er 9 kapitler, jeg havde satset på at oversætte 6, men jeg nåede 'kun' at oversætte 4. Denne remse fortalte jeg ham ikke, jeg sagde bare at jeg havde oversat 4 kapitler. Jeg tror næsten, at jeg redede hans dag, for han strålede nærmest, og han sagde, at det var stort, ja ligefrem meget stort. Det er altid fedt at få ros, men at få ros af ens yndlingslærer, det er stort, ja ligefrem meget stort.