onsdag den 26. februar 2014

Om ikke at gøre noget

Suk. Vejret var skønt i går, så jeg sprang på cyklen og kørte af sted mod universitetet. Næsten fremme opdager jeg dog at forhjulet er punkteret for tredje gang på ikke ret lang tid. Min psykolog siger godt nok at "rigtige kvinder lapper deres cykler selv", men jeg overvejer, om det mon ikke er tid til at skifte dæk og slange, og DET kan jeg trods alt ikke finde ud af selv. Eller jeg kunne sikkert godt, hvis jeg fik at vide hvordan, men der må være en kant, og det er min menneskelige ret at være doven engang imellem, basta.

Nu står min piscykel nede på universitetet og venter på, at jeg får tid til at hente den og bringe den ned til cykelsmeden, så da jeg skulle hjem, måtte jeg tage en bus. Bussen var ret fyldt, så jeg var heldig at få en plads. Jeg kom til at sidde helt oppe foran ved siden af chaufføren, hvilket var lidt en skræmmende oplevelse. Chaufføren var så træt, at han var ved at gabe køberne af led hvert andet øjeblik. Flere gange var han ved at være skyld i ulykker. På et tidspunkt overhaler han en ung mand på cykel for så at svinge lige ind foran ham ind til et busstoppested. Den unge mand kører op på fortovet og banker på fordøren for at sige sin ærlige mening til chaufføren. "Hey, hvad skal det forestille at du kører ind lige foran mig?".

Jeg har fuld forståelse for at buschaufføre har et hårdt job hvor de bliver overfuset og spyttet på, at de er tvunget til at se stort på færdselsreglerne for at holde tidskøreplanen, men et lille undskyld kunne her godt have været på sin plads. Hvad chaufføren dog reelt svarer er "Det er der jo så mange der gør", lukkede døren og kørte videre.

Jeg skulle af ved næste stop. Jeg havde lidt dårlig samvittighed over ikke at have blandet mig, for jeg havde jo set chaufførens generelle kørsel, så da jeg så den unge mand svinge ind af vejen før min egen, overvejede jeg at følge efter ham og fortælle, at det altså var ham der havde ret, men jeg gjorde det ikke, for jeg var træt.

Jeg har tænkt meget over episoden efterfølgende, og jeg kan ikke lade være med at tænke på hvornår man bør, og hvornår man ikke bør blande sig i en diskussion der ikke er ens egen. Den unge mand vidste jo udmærket godt, at han havde ret, og chaufføren, havde jo nok alligevel ikke gidet lytte til mig. Alligevel sidder jeg tilbage med en lidt flad fornemmelse, fordi jeg ikke følte at jeg levede op til mit fulde potentiale. Generelt ser jeg mig selv som et godt menneske, men kan man virkelig være et godt menneske, hvis man ser til mens andre bliver uretfærdigt behandlet?

2 kommentarer:

Mellem himmel og jord sagde ...

Man kan kun være et godt menneske og den bedste udgave af sug selv hvis man først og fremmest elsker sig selv og drager omsorg for en selv. Og det var det du gjorde! Du dragende omsorg for dig selv. Du var træt, i en uvant situation, alle sanser på fuld overarbejde, du mærkede dig selv! Du handlede i respekt for din egen person og lod den unge mand kæmpe hans egen kamp, hvilket bestemt ikke er at foragte. Ham skal du ikke have ondt af. Han havde fint power nok til selv at aflevere sit budskab til chaufføren, han havde ikke brug for hjælp.
Du handlede for mig at se helt i overensstemmelse med dine værdier og du levede i den grad op til dit fulde potentiale

Peter sagde ...

Hejsa Linda :) Jeg læste også din beretning på face og kan se, at den fylder så meget, at du nu også blogger om den.

Da jeg læste det, tænkte jeg egentlig også, at du godt kunne have gjort noget.

Til gengæld forstår jeg også godt, at hvis man er træt og når en episode kommer bag på een, så får man ikke lige gjort det i øjeblikket.

Sådan har jeg også haft det mange gange, men når du kan beskrive episoden så detaljeret, så synes jeg faktisk, du har pligt til at skrive til busselskabet, hvilket linje, du var med og på hvilket tidspunkt, det skete, så de har mulighed for at se den chauffør an. Han kan jo reelt have været påvirket, eller er det måske dagligt og i morgen kan der ske en rigtig voldsom ulykke, hvis ingen gør noget.

Så jeg synes faktisk, du har pligt til at give den videre til jeres trafikselskab på mail, så de får mulighed for at handle - og se den pågældende chauffør an, inden de sender ham ud.

Hvis man er hurtig som borger i en bus, hvor det sker, er politiet også glade for opkald, så de får mulighed for at stoppe bussen og se chaufføren an. Man kan blot sige, at det ikke er en direkte anmeldelse, men meget mistænkelig adfærd, som næsten resulterede i en ulykke og at de derfor bør stoppe bussen. Den sag er alene mellem buschaufføren og politiet. Hvis han virker frisk, ikke påvirket af alkohol (paragraf 53) eller medicin og stoffer (paragraf 54), så er de jo også fair overfor ham og lader ham køre videre.

Det værste man kan gøre, synes jeg, er at slet ikke gøre noget bagefter. Chaufføren kan jo lave en dødsulykke i morgen, hvis ingen nogensinde anmelder ham til hans trafikselskab.

Mvh Peter