En svær/kedelig lektie

Jeg er relativt intelligent, så det er ikke så tit, at jeg støder på tekster, som jeg virkelig bare ikke forstår, men i GT har vi fået en bog, "Old Testament Exegesis" af Odil Hannes Steck (tysk bog oversat til engelsk), og jeg forstår ikke ret meget. Okay, jeg forstår som sådan godt pointerne, men jeg forstår ikke formuleringerne. Gårsdagens lektie handlede for eksempel om hvordan en tekst altid vil blive til i en sproglig kontekst (den historiske og teologiske kontekst hørende til i separate kapitler). Det vil sige, at det enkelte ord eller formulering har en mere dybtliggende og kulturel, historisk og teologisk betydning end hvad ordbogen lige kan fortælle en. For eksempel et ord som "nice" som vil betydede forskellige ting for forskellige aldersgrupper.

Det forstår jeg godt, men jeg forstår ikke bogens enkelte formuleringer, som her på s. 131

"Do material relationships and overlaps demonstrate that this constant conceptual context represents a materially self-enclosed conceptual association or, on occasion, a conception?"

Ugens lektie bestod af 20 sider med sådanne formuleringer. Man kan måske sige, at så længe jeg fik det overordnede billede, så gjorde det måske ikke så meget, men det er dybt frustrerende at læse noget man ikke forstår, og jeg skulle samle al min selvkontrol for ikke bare at lægge bogen fra mig. et af problemerne er, at jeg ikke ved hvor mange detaljer jeg går glip af, og jeg er en person der er glad for detaljer.

Dog må selv jeg må nogle gange kapitulere over tyskernes OCD'ske tilbøjeligheder, når det gælder om at bryde metoder, tekster, mønstre, you name it, ned til sine aller mindste bestanddele. I en tid med åbne grænser og politisk korrekthed, er det sikkert uopdragent at sige, men der er altså kulturelle forskelle, og når det gælder det akademiske, så er tyskerne fluekneppere af rang. Det er godt når man for eksempel skriver ordbøger eller tegner historiske kort, men det er ikke godt når man skriver begynderbøger.

Alt dette skriver jeg selvfølgelig kun fordi jeg er fornærmet over at komme til kort, og jeg føler mig blottet og sårbar. Som sagt, så er jeg ikke ret vant til ikke at forstå, og så kommer man engang imellem til at man kan det hele, men så intelligent er jeg altså heller ikke, og nu hvor jeg er startet på universitetet, må jeg nok hellere til at vænne mig til tanken.

Måske er det også bare fordi jeg føler, at jeg får baghjul af mine medstuderende, for de ting vi lærer nu er en fortsættelse af det fag der hedder Bibelkundskab. Det bestod jeg i sin tid med en ganske udmærket karakter, men der er altså næsten syv år siden i modsætning til de andres otte måneder, så der er voldsomt mange ting jeg ikke kan huske. Heldigvis har jeg stadig lærerbogen fra dengang, så jeg kan bare læse op, hvilket jeg burde have gjort for længst.

Når jeg læser en tekst der er så svær og så kedelig, for det er også kedeligt at læse en tekst man ikke forstår, så mærker jeg meget tydeligt min ADD. Jeg læser 1 side, skriver et eller andet ligegyldigt ind i min kalender, læser ½ side, tager et glas pepsi max, læser 1 side, går på toilettet, læser 2 side, går ned og beklager mig til pædagogerne, læser ½ side, går en tur med en pædagog osv, og så tager det uendelig lang tid at komme igennem 20 sider, hvor jeg normalt kan klare meget mere.

Det er ikke nogen undskyldning for ikke at få læst, det er bare et irritationsmoment. Jeg har det også sådan, at når jeg oplever disse ting, så forvandles det til et spørgsmål om kontrol. Jeg føler ikke, at jeg har kontrol over teksten, derfor må jeg finde/skabe kontrol over mig selv, og det bliver til et spørgsmål om om hvad der har den største magt for mig/ over mig, kroppen eller hjernen.