Hvem er jeg?

I løbet af de sidste par dage er der kommet temmelig mange nye læsere til, så jeg tænkte, at det måtte være på sin plads med en lille introduktion, for hvem er asperger-pige egentlig?

Jeg fik min asperger diagnose tilbage i 2008. Det kom ikke som noget stort chok, for jeg havde siden jeg var barn været meget bevidst om, at jeg var anderledes/forkert i forhold til de andre børn. Folk spurgte dog, om det ikke var en lettelse at få en diagnose, men det var det ikke, i hvert fald ikke på det tidspunkt. På det tidspunkt i mit liv havde jeg nemlig fået et nervesammenbrud, og jeg tilbragte mere tid på forskellige psykiatriske afdelinger, end jeg gjorde hjemme hos mig selv. Dengang var der meget lidt viden om Aspergers syndrom i voksenpsykiatrien, og hvad man ikke ved har man ikke ondt af, helt bogstavelig talt. De ville gerne give mig en masse piller til at mildne mine symptomer, men det blev beslutte at jeg ikke havde de kognitive evner til at reflekterer over mit eget selv, så jeg ville ikke have gavn af samtaler.

Der var heller ikke rigtig nogen der kunne fortælle mig noget om hvad det ville sige at have aspergers. Jeg læste alt hvad der var på biblioteket, men det var alt sammen forældet og handlede hovedsageligt om drenge, og jeg havde svært ved at identificere mig med det. Psykiatrien fortalte mig, at jeg ikke var rigtig deprimeret, det var bare et symptom på min aspergers, og aspergerbøgerne fortalte mig, at jeg ikke var asperger på den rigtige måde, jeg var jo en pige med pigeinteresser. På et eller andet tidspunkt fik jeg nok, jeg ville selv være med til at sætte en standard for hvad der var normalt, og det ville jeg gøre ved selv at skrive de tekster som jeg syntes manglede i litteraturen, og så gik eventyret i gang.

En af mine autistiske særinteresser har altid været at læse bøger for at finde ud af hvordan alle disse normale mennesker i verden fungerer. Det har altid forundret og forskrækket mig lidt, men jeg var jo tvunget til at leve i deres verden. Da jeg startede denne blog prøvede jeg at vende dette fokus ind mod mig selv, og jeg forsøger at forklare hvad det er jeg gør der er så anderledes og hvorfor det er jeg gør det. Jeg ønsker at fortælle og det hårde, sjove og mærkelige jeg oplever. Jeg ønsker at sige, at måske ser verden lidt anderledes, men hvad jeg kæmper med er mange gange det samme som andre mennesker også kæmper med. Mest prøver jeg dog at bevise over for mig selv, at på trods af hvad bøgerne nogle gange hentydede, så kan man som asperger godt leve et nogenlunde normalt liv.