Er det danske skolesystem, sådan som det er i dag, diskriminerende mod drengene. Det siger folk, og jeg tvivler ikke på at de har ret, og det skal helt klart ændres. Selvfølgelig kan vi ikke leve med at halvdelen af vores børn, i en alder hvor de burde være ude og klatre i træer og fange frøer, for at vide, at de er slemme slemme børn fordi de har så meget energi og ikke kan sidde stille. De kloge folk har aller helvedes meget ret, når de siger, at det ikke kan være sundt for de små drenge, og, når ret skal være ret, så er det måske heller ikke sundt for de små piger. Jeg ønsker at de kommende generationer af piger skal være lige så gode på fodboldbanen i frikvarteret, som jeg ønsker at drengene skal være gode til diktat i timen.
Jeg vil gerne fortælle om mine oplevelser med kønsdiskrimination i løbet af min skoletid. Jeg vil tale om den diskrimination der var rettet mod pigerne da jeg gik i 8-9 klasse plus gymnasiet tilbage i slutningen af 90'erne begyndelsen af 00'erne.
Engang imellem havde vi det der nogle gange hed klassens time og andre gange hed det klassens tid, men grundprincippet var sådan nogenlunde det samme. Vi skulle sidde og snakke om, at pigerne var nogle forfærdelige væsner der bar nag hver gang de blev sure på en af de andre piger, og derefter brød helvedet løs og det ville gå over i mobning. Drengene derimod var nogle fantastisk overlegne væsner der, når de blev uvenner, sloges og så kom videre og tilgav hinanden med det samme. Jeg vil give vores lærer ret i, at ellers søde teenagepiger kan finde på at blive onde i sulet i en grad der får de voksnes fnidder til at blegne. Den del kan vi altså blive enige om, men det der får mig til at stejle er tanken om, at drengene er pigerne mentalt overlegne. Drenges og pigers reaktion på uvenskaber er forskellige, men jeg har læst "kongens fald" af Johannes V Jensen, og jeg kan godt fortælle jer, at der intet gloværdigt er over den.
I 9 klasse havde jeg en fysik/kemilærer som var forelsket og betaget af en af pigerne i klassen, så hun fik gode karakterer mens alle vi andre piger fik middelmådige karakterer. Drengene derimod fik karakterer efter hvor dygtige de var. Noget af min galde handler om, at jeg var dygtig og bestemt mente, at jeg fortjente en langt højere karakter, hvilket jeg da også fik til eksamen. Det jeg dog husker bedst er denne piges blege og tavse ansigt nå samtalen faldt på dette problem. Af gode grunde hadede hun fysik, og da vi skulle til eksamen, og det var gruppearbejde hvor flere grupper var op samtidig, da måtte den kvindelige censor fysisk gribe fat i læreren og slæbe ham væk fra pigens bord, så hun kunne få lidt fred, og vi andre kunne vise hvad vi kunne. Pigen var efterfølgende nærmest grædefærdig. Det hele var lidt en stående vittighed som man talte helt åbenlys om, også med forældre og lærere, men der var et mærke i denne vittighed, noget der jo i virkeligheden ikke var spor sjovt. Jeg kan godt blive vred over, at der ikke var nogen voksne der greb ind. Det er meningen at skolen skal opbygge eleverne, men dette havde et ødelæggende element i sig.
Da jeg gik på gymnasiet var jeg udsat for sexchikane. Der var to drenge der dagligt prøvede at udfritte mig om mine seksuelle præferencer, hvis jeg sad ved en computer begyndte de at skrige op om, at jeg sad og så porno, de rørte ved mig, den ene trak endda sin pik frem midt i en historietime for provokerende at vise mig den,og de blev ved med at antydede at jeg godt kunne lide den slags. Det var svært for mine omgivelser, at se hvor slemt det var for mig, for i et forsøg på ikke at græde, begyndte jeg at grine. En dag tog jeg dog mod til mig og sagde det til studievejlederen, som bare grinende trak på skuldrende og sagde; "at drenge er drenge, de skal bare løbe hornene af sig". Og så måtte jeg gå tilbage ud i det mareridt der på det tidspunkt var mit liv.
I 3g havde jeg en oldtidskundskabslærer, sådan en er de der klamme typer der ikke havde lov at komme til skolefesterne fordi de ikke kunne holde fingrene fra pigerne. Denne lærer var glad for piger med store bryster. I den sammenhæng er jeg heldigvis velsignet med et par bryster der er så små, at hen vel dårlig lagde mærke til, at jeg eksisterede. Når han var i sit frække hjørne kunne han godt finde på at læne sig hen over bordet og med lummer accent sagde; "at du trænger da vist til en tur over knæet".
Jeg må indrømme at jeg på grund af disse historier, og hundredvis af små dagligdags historier, har lidt svært ved når store voksne mænd beklager sig over diskrimination. Måske er det bare pga min manglende forestillingsevne, at jeg ikke kan gætte hvad de dog kan have oplevet der retfærdiggør deres brug af dette ord. Hvis i har historier der forklare dette, vil jeg meget gerne hore om det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar