Læsehest

Jeg kan godt nogle dage beklage mig længe over, at jeg keder mig, mu hvor jeg har taget pause fra universitetet, men det der med at have tid til at læse bøger er herligt. Jeg elsker nemlig at læse. I det lange løb ved jeg, at det ikke er nok til at stimulere mig intellektuelt, for selvom min bogsmag er meget bred, så formår jeg ikke til fulde at presse mig selv. Gennem bøgerne stifter jeg måske et overfladisk bekendtskab med et emne, men jeg får aldrig lige taget mig sammen til at gå i dybden med det. Derfor er det godt, at jeg starter på universitetet igen til september, om end jeg lige nu nyder min fritid.

Hvad læser jeg så om? Jeg læser om feminisme, om jyders overlevelse i København, om detektiver i New York, om unge kvinder i Saudi Arabien, om aspergerkvinder, og om dystre fremtidsforestillinger. Det kan godt blive ensomt at gå alene dag efter dag, men hver bog jeg tager op er en ven der har lyst til at fortælle mig noget, én jeg kan le med, græde med, lade mig forarge af, eller som bare holder mig med selvskab i et par dage.

Jeg var som barn pinagtigt bevidst om, at jeg ikke kunne det samme som andre børn, men jeg havde ikke noget helt klart begreb om på hvilken måde. Jeg vidste, at bøger indeholdt svaret på ALLE livets spørgsmål, det galt bare om at finde den rigtige bog, så jeg ledte og jeg ledte. Jeg kunne bruge mere tid på at lede end på rent faktisk at læse. Jeg fandt mange gode bøger, og jeg fandt nogle enkelte virkelig gode bøger, men kun få fortalte mig noget jeg dengang syntes, at jeg kunne bruge, men uden at opdage det lærte jeg faktisk en helt masse om empati og reaktionsmønstre.

Jeg læser stadig for at lære, men det der med at finde BOGEN tager jeg lidt mere afslappet. Jeg har nemlig lært, at der ikke er tale om én bog, men om summen af mange bøger.