Jeg havde ikke nogen lys i vinduet i går. Det er hverken fordi jeg ikke er taknemmelig eller fordi jeg synes det er en dum tradition. Det var simpelthen fordi jeg havde været til et fotoshoot om formiddagen, og jeg var så træt, at jeg halvt bevidstløs vaklede i seng allerede kl 16.30. på den tid af dagen var det alt for lyst til stearinlys, og hvis jeg endelig havde tændt lys, så er jeg bange for at jeg var så træt, at jeg nok ville have glemt at slukke dem, men mest af alt, så var jeg havde jeg glemt alt om det.
Jeg ved at dette vil gøre min elskede farmor en lille smule ked af det at høre, for det betyder af gode grunde meget for hende. Det er jo ikke fordi jeg ikke ære modstandskampen, jeg læser bøger, ser film, diskuterer og jeg lever i stor taknemmelighed for min frihed, men det der med datoer er ikke min stærke side. Hvis nogen spørger mig hvornår befrielsen var, kan jeg godt huske, at vi blev befriet natten mellem 4 og 5 maj, men når det så ER den 4 maj, så tænker jeg slet ikke så langt. Jeg er dog kommet så langt, at jeg har skrevet ind i min kalender, at jeg næste år skal skrive ned i min kalender, at nu må jeg altså se at huske det.
Nå, men hvad var det så for et fotoshoot jeg var til og som tog så meget af min energi? I tirsdags var her en fotograf for at tage billeder til en artikel i Region Midtjyllands blad Magasinet. Det gik super fint, men han var ikke helt glad for den hvide baggrund mine vægge kunne levere, så han inviterede mig ned i sit studio i går. Jeg må indrømme, at det lød lidt som en dårlig scorereplik, men han var nu reel nok. Det var en sjov og noget anderledes følelse at være centrum for hans opmærksomhed, og det skadede jo heller ikke at han var super sød og så ret godt ud.
Fotografen takkede mange gange for at jeg gad komme, og han undskyldte, at det tog så lang tid, men for at være ærlig, så er det jo ikke fordi jeg har voldsomt meget andet at lave efter at jeg har taget fri fra universitetet, så det var bare sjovt at komme ud og lave noget andet end det sædvanlige.
Nicky Bonne - fotograf http://nickybonne.com/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar