I går holdt jeg vaskedag. Vaskedag er virkelig en af de dage, hvor det bliver tydeligt, at min førtidspension kan retfærdiggøres.
Jeg skammer mig tit over at være pensionist. Jeg er vokset op med at tænke på førtidspensionister som folk der har drukket sig til deres pension, eller folk der har fået den og bare giver slip også på vægt og personlig hygiejne. Jeg frygter at ende som overvægtig, mens jeg render rundt i uformelige bomuldsgamacher, en forvasket t-shirt med gummi tryk og fedtet hår og bumser.
Jeg har med tiden lært, at førtidspensionister kan være meget andet end det, men frygten sidder der stadig.
Fortjener jeg virkelig min pension? Jeg er jo intelligent, så jeg burde studere. Jeg er selv fuldt ud klar over, at jeg ikke kan klare et studie og senere et job, men kan jeg retfærdiggøre det over for mine medmennesker?
Noget så simpelt som vaskedag viser, at jeg ikke kan klare mig ude i den virkelige verden.
Lige nu er jeg i en god periode, jeg er nærmest glad, jeg har energi, der er ro på min tilværelse, jeg har meget få forpligtelser, jeg får den støtte jeg har brug for fra pædagogerne på mit bosted og min familie og jeg kan se frem til en halv weekend med min bedste veninde. Alt i alt burde alt køre på skinner, men gør det så også det?
Selvom der kun var to maskiner, så overmandede det mig fuldstændigt. Det skyldes det, at jeg er en smule doven, men mest på grund af min autisme er tøjvask en udmattende oplevelse. Jeg ved ikke hvorfor jeg finder det så hårdt, men jeg ved af erfaring, at de dage hvor jeg vasker tøj har jeg ikke energi til andet. Selve tøjvasken tager energi for en hel dag, at lægge sammen tager hele den næste, og hvis jeg skulle gøre det ordentligt og sortere mit tøj, ville det tage yderligere en dag. Jeg er så gået på kompromis og vasker alt tøj og sengetøj sammen og med samme sæbe.
Det passer ikke godt med mine husmordrømme, og det er ikke særlig overskudsagtigt. Hvis jeg skulle have sorteret tøjet, skulle jeg have gjort det i mandags, hvor jeg havde migræne, og selvom jeg prøvede, at udføre alle mine opgaver, så glemte jeg alt om tøjvask.
Alt blev altså bare proppet ind i maskinerne uden tanke på farver og varmefølsomhed. Jeg behandler ikke mit tøj særlig pænt, men jeg betaler heller aldrig ret mange penge for mit tøj, så det går nok. alligevel holder mit tøj i evigheder og når både at gå af mode og komme på mode igen.
I går fik jeg altså vasket og tørret alt mit tøj, men da jeg kom op i lejligheden med det, var jeg så udmattet, at jeg ikke kunne lægge det sammen og lægge det på plads, så jeg hældte det hele ud på gulvet, så det ikke bliver alt for krøllet, og der ligger det endnu.
Jeg fungerer desværre sådan, at jeg kun kan klare en opgave om dagen. I mine glade studidage var det også sådan, jeg kunne enten gå til forelæsninger ELLER læse lektier, jeg kunne ikke gøre begge dele.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar