Kære læge på skadestuen.
Jeg er faktisk en sød og charmerende person, men det lagde du ikke mærke til. For dig var jeg bare en af de der piger der skærer i sig selv. Jeg kom ikke for at få din opmærksomhed, så det kunne i grunden være ligemeget. Jeg var jo selv skyld i, at jeg var der, så måske fortjente jeg ikke en værdig behandling, men du sårede mig dybt.
Jeg skærer mig ikke for sjov. Når det kommer så vidt, at jeg tyer til barberblade, er det fordi verden bliver så forvirrende og uudholdelig, at jeg ikke længere kan trække vejret. Jeg er nødt til at skære for at kunne samle tankerne. Jeg er nødt til at føle smerten og se blodet flyde og kødet åbne sig, så jeg igen kan falde til ro og tænke klart.
Du så på mit sår og sagde, at du ville nøjes med at lukke det med strips. Det betyder bare, at sårets kanter lukker fint sammen, men i min lille selvskadende verden, betyder det, at jeg ikke havde gjort det godt nok. Jeg prøvede at forklare, men du prøvede ikke en gang at forstå. hvis du nøjedes med strips, ville jeg være nødt til at prøve igen, men jeg orkede ikke, så jeg begyndte at græde så snart du var gået. Jeg sagde det jo ikke for sjov, så hvorfor lyttede du ikke til mig?
Den pædagog der var med dig gik ud og tog en samtale med dig under fire øjne, og fik dig til at ombestemme dig. Jeg ved ikke hvad hun sagde, turde ikke spørge, for det var vigtigt, at det var dit valg at sy.
Det er jo ikke fordi det er specielt sjovt at blive syet, men det var vigtigt for mig, for hvis ikke, betød det, at jeg ikke havde skadet mig selv nok. Du syede, men det var sjusket og stingene sad for langt fra hinanden, men jeg sagde ikke noget, jeg var bare taknemmelig for at have fået lidt ro.
Undskyld, at jeg forstyrrede. Undskyld, at jeg er som jeg er. Undskyld, at jeg kom på et tidspunkt, hvor du bare ønskede at komme hjem. Undskyld, at jeg er mig. Jeg prøvede at være sød og høflig, men jeg gjorde det åbenbart ikke godt nok.
Hilsen
Endnu en ad de der piger...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar