Jeg kan ikke holde ud at drikke vand. Måske er det virkelig fordi jeg ikke kan lide smagen af det, for ja, vand smager faktisk af en hel del, eller også er det fordi det minder mig så meget om at kaste op (selvforskyldt). At kaste op bestod for mig i at spise en masse med, kaste op, rehydrere, kaste op, rehydrere, kaste op og rehydrere. Jeg kaster næsten ikke op mere og har ikke gjort i lang tid, og når jeg gør er det kun overfladisk (de første tre punkter), men jeg kan stadig huske smagen og fornemmelsen af lunkent vand som jeg måtte nøjes med fordi jeg ikke havde tid til at vente på at lade vandet løbe.
På den måde fik jeg altså et dårligt forhold til vand, men jeg skal jo have et eller andet at drikke, bare en gang imellem, ellers bliver jeg jo dårlig, og man kan ikke nøjes med pepsi max alene, så min løsning er saft, men for at spare på kalorierne er det det fuldstændig kemiske sukkerfi noget jeg drikker. Det er ikke nogen eksklusiv gastronomisk oplevelse, men det er da bedre end smagen af vand, eller det var det i hvert fald. Først købte jeg mine forsyninger i Fakta, men så skiftede de mærke til noget der var lige lovlig sødt for min smag, så jeg måtte skifte til Rema 1000, og der har jeg så købt mit stash det sidste års tid, men forleden (efter at have forsynet mig med et lager der rækker til næsten 40 L saft, opdagede jeg, at det smagte anderledes end det plejer, og jeg måtte skuffet erkende, at deres nye opskrift ikke smager godt nok, så nu skal jeg på opdagelse efter en ny butik og et nyt mærke, hvilket jeg slet ikke synes at jeg har overskuddet til lige nu, men man skal jo have noget at drikke, bare en gang imellem, så det skal jo gøres.
Et godt alternativ er FunOne Stevia, sødes med den sydamerikanske krydderurt stevia, som er sundere end de mere kemiske sødestoffer men samtidig stort set kaloriefri, men stevia er den helt nye hotte ting, hvilket lægger endnu mere til Funs i forvejen lidt pebrede pris, så i længden ville det ikke være noget jeg havde råd til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar