Udmattet

Hver gang det har været weekend/ferie er jeg så udmattet, at jeg synes jeg trænger til weekend/ferie, men hvad jeg virkelig trænger til er hverdag.

Jeg vaskede tøj i går, og der kom ved en fejl en uldbluse med i den ene maskine (heldigvis den med skånevask). Blusen overlevede, men der var sort fnuller overalt. Det sad i maskinen, i tøjet, og i et forsøg på at få det af tøjet, flagrede det rundt OVERALT i vaskerummet. Jeg var grædefærdig. Vi har en rengøringskone der kommer her om mandagen, men jeg syntes nu alligevel, at når det var mig der havde svinet sådan, så burde det også være mig der skulle ordne det, men jeg kunne slet ikke overskue det.

Her til morgen skulle jeg så ned og hente det tørre tøj, og der, overalt, lå mit sorte fnuller, og jeg krympede lidt indeni ved synet.

Generelt var det bare ikke lige min weekend. Jeg havde også skullet lave hebraisk, hvilket jeg ikke lige orkede, men det skulle jo gøres, og jeg tænkte, at det ville nok blive sjovt når jeg først kom i gang, men det gjorde det bestemt ikke. Biblen er fuld af spændende steder, men Gen/1 mos 9,1-17 er ikke en af dem. Det at jeg syntes at oversættelsen var triviel, kunne man vælge at se som, at jeg er blevet dygtigere, men pessimist som jeg er, tolkede jeg det som, at jeg bare var sløset.

En af mine kontaktpædagoger var jeg sammen med for første gang i mange uger lørdag, og jeg kunne så fortælle, at jeg ikke er kommet videre i mit liv. Jeg sidder stadig på min flade og ser dvd'er med CSI NY. Jeg kan komme med mange spidsfindige analyser og ironisk distancerede bemærkninger, men sandheden er, at jeg er blevet bidt af den, og jeg har en mindre identitetskrise, fordi jeg er ved at være ved slutningen af den sidste sæson. Jeg kan selvfølgelig altid starte forfra, og det gør jeg nok også, men jeg føler stadig, at jeg mister noget af mig selv.