Jeg ved godt, at reklamen er lavet til at skabe blikfang, og jeg ved også godt at omgivelsernes reaktion er et problem som de af god grund prøver at gøre noget ved, og det taler til deres ære, at de prøver, men jeg har haft mange depressioner af forskellige grader, og jeg må indrømme, at når det virkelig stod slemt til, så stod omgivelsernes reaktion meget langt nede på min liste af bekymringer.
Jeg vil ikke ignorere betydningen af omverdenens reaktioner, for de har bestemt en betydning, men at sige, at det er noget af det værste når folk ikke reagerer hensigtsmæssigt er en floskel der er brugt så mange gange at det har mistet sin betydning, at sige at det næsten er det værste er at negligere alle de problemer der i min optik er langt værre. Umiddelbart synys jeg at selvmordstankerne, håbløsheden og ensomheden var noget af det værste.
Men ensomheden kunne omgivelserne da gøre noget ved, kunne de ikke? Nej. Min ensomhed var så dyb og sort at andre mennesker ikke kunne nå ind til mig. Jeg registrerede godt nok andre mennesker, og jeg blev lidt glad når de gjorde mig noget godt og meget ked af det når de ikke gjorde, men det var overfladiske bevægelser, helt inden i var jeg stadig lige ensom og jeg græd og græd fordi jeg ikke kunne mærke andet end min egen smerte. Jeg var fanget i en dyb hule med den person i verden jeg hadede mest, mig selv.
Jeg var, som man siger min egen værste fjende, og det var først efter at jeg begyndte at komme ud af min depression at andre mennesker for alvor begyndte at tælle. Men måske siger jeg bare dette fordi jeg har været heldig, for jeg har en støttende familie og en masse gode personaler. Sandt, de gør ikke altid det rigtige, og nogle gange bliver jeg virkelig ked af det, men vær ærlige, behandler jeres omgivelser altid jer på den mest hensigtsmæssige måde?
Pårørende til folk med psykiske sygdomme/handicaps står over for en svær opgave og jeg værdsætter En Af OSs indsats for at hjælpe dem med at gøre det rigtige.
3 kommentarer:
Jeg vil give dig ret. Når jeg har været allerlængst ude i en depression, har omgivelserne ingen indflydelse på, hvordan jeg har det. Der er simpelthen ikke overskud til at tænke på, hvordan andre reagerer, og hvordan de mon har det med det hele. Det har været, for mig, præcis som du beskriver.
Men når det så er sagt, vil jeg tilføje, at jeg heller ikke forsøger at negligere det arbejde, bevægelsen gør.
jeg tror du lægger for meget i det.
Reklamen er skabt for at fortælle pårørende eller en kollega eller en tredje person om, at man KAN være med til at gøre en forskel for en person med depression.
Hvis folk bare lader en være mens man er deprimeret, så får man det tit endnu dårligere og bliver mere ensom og dermed mere alene med sine tanker og kommer ikke udenfor.
Hvis folk omkring en derimod hiver en med ud i frisk vejr eller kommer med godt humør, så kan det altså gøre en væsentlig forskel.
Eller hvis man ikke synes man kan andet end at ligge på sofaen og se tv, så er det ikke fedt hvis der kommer en og kalder en doven eller på anden måde ikke viser forståelse.
Det har ikke noget at gøre med hvad den deprimerede skal tænke over omgivelserne, reklamen fortæller at andre kan tænke over den deprimerede og hvad de evt kan gøre og ikke skal gøre.
Den kan måske ligefrem inspirere til at pårørende søger hjælp.
- sådan ser jeg reklamen.
Det er også sådan jeg ser reklamen, men jeg mener stadig at den er misvisende. Jeg synes at den formindsker hvordan man har det når man er deprimeret.
Send en kommentar