udviklingen af en særinteresse

I Gammel Testamente til på fredag, skal vi gennemgå et hebraisk tekststykke (genesis/1 mosebog 12) som vi endnu ikke er nået til i hebraiskundervisningen. Gen 12 består af 20 vers, og jeg gad ikke lige sætte mig ned og oversætte det hele fra bunden. Derfor tog jeg den danske tekst, og den hebraiske tekst ved siden af hinanden og læste dem synkront. Det er første gang jeg gør noget sådan, og det gik langt bedre end jeg havde forventet. Faktisk gik det så godt, at jeg ligefrem er stolt af mig selv og havde lyst til at danse en lille sejrsdans.

Når jeg sidder sådan og morer mig med hebraisk, spekulerer jeg på hvordan en særinteresse mon opstår. En særinteresse er et af kendetegnene ved Aspergers syndrom, og er når man er meget nørdet og meget intens omkring et (lille) emne der på omverdenen kan virke ude af plads og proportioner. Jeg synes selv, at det er virkelig sjovt at have en særinteresse, for det giver én en form for mening med livet lige nu og her, og ikke bare et mål ude i en uoverskuelig fremtid, men hvordan jeg er kommet til at interessere mig for Gammel testamente og hebraisk, kan jeg ikke give noget fyldestgørende svar på.

Jeg kan fortælle, at da jeg var barn havde min farmor en billedbibel, som jeg altid ville have læst højt fra, og jeg kunne alle historierne i det gamle testamente udenad, men det var bare sådan det var, det var det jeg interesserede mig for, men der var ingen begyndelse, ingen mening, ingen plan.

Så var der en periode i min ungdom, fra jeg var 12 til jeg var 18, hvor interessen nok var der, men jeg gjorde ikke så meget ved den, fordi muligheden ikke rigtigt bød sig, men i 3.g fik jeg en fænomenal religionslærer der pustede til gløderne, og det føltes som at blive vakt til live, om end det ikke gav meget street cred i sådan en gymnasieklasse.

Senere, da jeg gik på højskole, var jeg til en prøveforelæsning i Gammel Testamente på Aarhus universitet, og så var jeg solgt. Det havde egentlig været meningen, at jeg skulle på biblioteksskolen, men så blev det teologi i stedet for, og jeg elskede det fra første dag. Det var ikke nødvendigvis alle fag jeg elskede lige meget, men jeg elskede universitetet og muligheden for at dyrke min særinteresse.

Nu har jeg fået lov at snuse lidt til teologien, og især til hebraisk, men som mange spørger mig, hvad vil en kvindelig katolik så med et protestantisk teologistudie? Og det kan jeg ikke give noget fyldestgørende svar på. Efter min sygdomsperiode, da jeg genmeldte mig til universitetet, blev det teologi, fordi det var teologi jeg læste dengang og fordi jeg gerne ville gøre hebraisk færdig, men jeg er begyndt at overveje, når jeg er færdig med hebraisk, og færdig med Gammel Testamente, så at skifte til lingvistik og derfra beskæftige mig mere med de simitiske sprog, men der er endnu længe til, og mine tanker kan nå at skifte mange gange før det bliver relevant.