Efter sommeruniversitet har jeg haft nogle dage, hvor jeg simpelthen ikke kunne falde i søvn om aftenen. Fra omkring kl 15 var jeg så træt, at jeg slet ikke hang sammen, men når jeg så langt om længe kunne tillade mig at gå i seng, så var jeg lysvågen og lå og vendte og drejede mig. Når jeg så ikke kunne sove, gik jeg fuldkommen i panik, og så kunne jeg endnu mindre sove, og så måtte jeg gå ned til pædagogerne og få noget beroligende. Jeg kunne gå ned fire gange, så havde jeg nået maksimum dosis og kunne endelig falde til ro.
Når jeg så vågnede om morgenen kl 7 (3 timer senere end jeg var vant til) jeg jeg helt færdig, fysisk såvel som mentalt, så jeg begyndte først sådan nogenlunde at fungere efter frokost. Desuden var jeg gnaven efter at være vågnet 'for sent' i forhold til hvad jeg plejer, og så kan jeg ikke finde ud af hvad jeg skal stille op med mig selv
I går havde jeg besluttet mig for, ikke flere piller, for det er i virkeligheden noget skrækkeligt stads, som man kan blive forfærdeligt afhængig af. Jeg forberedte mig godt på en lang og søvnløs nat, lagde en bog og noget musik frem og lagde mig til rette, men det blev slet ikke nødvendigt. Jeg faldt godt nok ikke i søvn i flere timer, men jeg lå og delvist slumrede fredeligt som et lille barn, dvs lettere savlende og med tøjet i uorden.
Jeg vågnede kl 5 og i godt humør og har endda været henne og træne for første gang i denne måned, ikke noget under, at jeg er blevet lidt bred om bagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar